Urtefrikadeller
Se her, hvordan du laver bålfrikadeller af alt det grønne.
Sådan gør du
Tag din kurv og fyld den med brændenælder, skvalderkål, ramsløg, skovsyre og løgkarse. Pluk de unge friske skud.
- Når du har nok, går du tilbage til bålpladsen og hakker alle urterne fint.
- Bland urterne og æg, salt og rasp i en skål - og rør det hele sammen til en fars.
- Form små frikadeller.
- Steg dine urtefrikadeller i olie over åben ild til de er brune og sprøde og lækre.
- Spis urtefrikadeller med f.eks. skovsalat.
Velbekomme!