Kastanjedyr
Se her, hvordan du laver dyr af kastanjer.

Kort om kastanjedyr
Kastanjedyr er lette at lave og sjove at lege med. De kan se ud på mange forskellige måder. Her er nogle helt almindelige hjorteagtige nogle, men du kan også lave slanger, skilpadder, rumvæsner, feer og alt muligt andet.

Du skal bruge en spidst stykke værktøj, til at lave huller i kastanjerne.
Her er en elektriker-skruetrækker og en dykker. Foto: Malene Bendix.
Sådan gør du
Det er ikke svært at lave kastanjedyr - bare gå i gang.

Som du kan se på det her væltede kastanjedyr - så er det bare at lave huller - og stikke tændstikker i. Foto: Malene Bendix.
- Find en masse kastanjer og læg dem i en bunke.
- Du sætter kastanjerne sammen med tændstikker, som du også bruger til ben, arme, antenner osv.
- Bor huller der hvor tændstikkerne skal sidde.
- Knæk svovlet af den tændstik du skal bruge, bræk den i den længde du skal bruge - og stik tændstikken ind i hullet.
- Så er det bare at gå igang. God fornøjelse.
Kastanjedyrene kan du bruge til alt muligt - pynt, til at lege med, til en gave til din oldefar... bare kom igang.

To kastanjedyr på vej ind i deres hule. Foto: Malene Bendix.