Kød i saltdej

Lidt om kød i saltdej
Kød der er pakket ind i saltdej beholder saften og smagen i sig. Med den her opskrift kan du lave en rigtig god og saftig steg direkte i gløderne.
Sådan gør du
- Bland salt, mel og vand og ælt det sammen til en fast dej.
- Hvis du vil have kødet krydret, så skal du lægge krydderurterne uden om kødet.
- Dejen pakkes om kødet i et 1-2 cm tykt lag.
- Læg stegen ned i gløderne. Efter ca. 30 minutter skal du vende den. Dejen bliver helt brændt, men det gør ikke noget. Den skal ikke spises.
- Efter 1 time tager du stegen ud af bålet. Du kan evt. stikke et stegetermometer i stegen for at se om den er færdig.
- Tag dejen af stegen - så er den klar til at spise.
Du kan servere kødet sammen med kartofler i trylledej, brød bagt i gryde og urtesmør.