10 gode grunde til at undervise børn i naturen

Opgaven

Artiklen samler 10 gode grunde til at undervise børn i naturen. Du kan finde referencer nederst i artiklen.

Sådan gør du

Læs artiklen - og find inspiration til, hvorfor det er en god ide at flytte dele af din undervisning ud i naturen og kulturen i de nære omgivelser - fx i nationalparken.

1. BEDRE FAGLIGHED
Alle fag kan flyttes ud i naturen (1, 2). For børn er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt, når de skal lære.

2. BEDRE LÆRING
Koncentration og evnen til at fastholde opmærksomheden er to basale elementer i det at lære. Begge dele øges hos elever, der undervises ude (3). Forskning viser også, at børn, der undervises i det fri, er mere motiverede for at gå i skole (4). I naturen er elevernes undren og nysgerrighed ofte drivkraften for læring.

3. BEDRE FORSTÅELSE FOR NATUR OG MILJØ
Børn der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får basal viden om natur og miljø, som bygger på deres egne erfaringer. En viden som kan danne basis for øget ansvarlighed i forhold til natur, miljø og klima.

4. LÆRING AD FLERE KANALER
I naturen hænger sanseoplevelser og kognitive erkendelser sammen. Både krop, sanser, hoved og hjerte er i spil – og eleverne får mulighed for at lære via mange kanaler.

5. MANGE MULIGHEDER FOR LÆRING
Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave. Eleverne kan blive ved at grave dybere - og svar kan søges på mange planer. Når undervisningen flyttes ud, er der frihed til at benytte flere forskellige metoder (5), og erkendelser kan ske på mange niveauer uden at miste kvalitet.

6. BEDRE SUNDHED
Børn der regelmæssigt undervises ude, bevæger sig mere (7, 8), har færre sygedage (9) og færre konflikter (10). Udeundervisning kan være med til at give eleverne gode motions- og friluftsvaner, der kan lægge grunden til en sund krop hele livet.

7. BEDRE MOTORIK
Børn der er meget ude i naturen, udvikler en bedre motorik (11). I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, kniv og økse med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder og mod.

8. BEDRE SOCIAL FORSTÅELSE
I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper, der arbejder selvstændigt i landskabet. Her er plads til alle – og ofte brug for mange flere forskellige evner end i den traditionelle undervisning. Børn der undervises regelmæssigt ude, oplever færre konflikter (12), men flere kontakter med klassekammerater (13, 14). Desuden oplever lærere bedre kontakt med eleverne, når de er ude (15).

9. BEDRE FORANKRING I LOKALOMRÅDET
Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser. Børnene lærer steder og mennesker at kende. Det giver forankring og forståelse for deres egn – og identitet.

10. FLERE DIREKTE OPLEVELSER
Naturen er en kilde til oplevelser, både dem vi planlægger, og de uforudsete6. I en tid hvor skærmoplevelser kan fylde i børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden – og alt det man kan gøre i den.

KILDER
1) Bentsen, P., & Jensen, F. S. (2012). The nature of udeskole: Outdoor learning theory and practice in Danish schools. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 12(3), 199–219.

2) Ejbye-Ernst, N. og Bentsen, P. (2014). Undersøgelse af udbredelse af udeskole, www.udeskole.nu.

3) Kuo, M., Browning, M. H. E. M., & Penner, M. L. (2018). Do Lessons in Nature Boost Subsequent Classroom Engagement? Refueling Students in Flight. Frontiers in Psychology, 8.

4) Bølling, M., Otte, C. R., Elsborg, P., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2018). The association between education outside the classroom and students’ school motivation: Results from a one-school-year quasi-experiment. International Journal of Educational Research, 89, 22–35.

5) Barfod, K. S., & Stelter, R. (2019). God Udeskoleundervisning - En caseanalyse fra lærerens perspektiv. Nordisk Tidskrift för Allmän Didaktik, Vol. 5, No. 1, december 2019, 19-35.

6) Beames, S., & Brown, M. (2016). Adventurous learning: A pedagogy for a changing world. Routledge.

7) Schneller, M. B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). Children’s physical activity during a segmented school week: Results from a quasi-experimental education outside the classroom intervention. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 14(1).

8) Kuo, M. (2015). How might contact with nature promote human health? Promising mechanisms and a possible central pathway. Frontiers in Psychology, 6.

9) Vigsø, B., & Nielsen, V. (2006). Børn & udeliv. CVU Vest.

10) Jørgensen, P. B. (1999). At stikke hovedet ind i naturen – et empirisk studie af udeskole som pædagogisk arbejdsform, Hovedfagsopgave ved Høgskolen i Telemark, Bø, 1999.

11) Vigsø, B., & Nielsen, V. (2006). Børn & udeliv. CVU Vest.

12) Bølling, M., Niclasen, J., Bentsen, P., & Nielsen, G. (2019). Association of Education Outside the Classroom and Pupils’ Psychosocial Well-Being: Results From a School Year Implementation. Journal of School Health, 89(3), 210–218.

13) Mygind, E. (2009). A comparison of childrens’ statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, Volume 9, Issue 2, 2009, 151–169.

14) Hartmeyer, R., & Mygind, E. (2016). A retrospective study of social relations in a Danish primary school class taught in ‘udeskole ’. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 16(1), 78–89.

15) Mygind, E., Bølling, M., & Seierøe Barfod, K. (2018). Primary teachers’ experiences with weekly education outside the classroom during a year. Education 3-13, 1–13.