Matematisk stjerneløb
Kort om forløbet
Lav et enkelt stjerneløb til dine elever, hvor de vurderer og regner med mål og vægt og arbejder det ind på rygmarven. Løbet er krydret med andre tal- og logikopgaver.
Formål
Formålet med forløbet er at anskueliggøre mål, vægt og matematiske begreber på en sjov og enkel måde, hvor eleverne får både hoved og krop i spil og arbejder undersøgende med matematikken sammen med deres kammerater ude i naturen. Der er ideer til flere forskellige klassetrin og du må som lærer tilpasse det din klasses niveau.
Børn løber i skoven. Foto: Malene Bendix.
Forberedelse
Din egen forberedelse
Du skal lave et matematisk stjerneløb. Find et godt område i skoven - eller et andet sted i naturen. Der skal være træer og adgang til vand i en bæk, en sø eller lignende. Tag derud, så du kan se mulighederne og lægge løbet op. (Husk også at spørge om lov til at bruge området, hvis det er privat og I skal færdes udenfor vej og sti.)
Forbered stjerneløbet. Nedenfor kan du se forskellige ideer til opgaver og poster. Brug de ideer som passer til den klasse du arbejder med - og lad dig inspirere, så du selv kan supplere med andre. Skriv opgaverne på A4 papir eller karton - og laminer evt. papiret, så det kan hænge ved de forskellige poster ude i skoven.
Forberedelse i klassen
Lad eleverne undersøge og måle, hvad en meter, et kilo, en liter er, enten i klassen eller i skoven, før I tager fat. Lad dem relatere mål til deres egen højde, skridtlængde, en bus´s længde osv. Vægt og volumen kan de forholde til en liter mælk, deres egen vægt osv.
Sådan gør du
Stjerneløb
Et stjerneløb er et løb, hvor deltagerne i hold starter på et centralt sted. Her får de hver et nummer, som svarer til en post ude i området. Holdene løber ud og løser opgaver ved posterne - og vender derpå tilbage til det centrale sted for at få et nyt nummer. Lav flere poster end der er hold, så gør det ikke noget at nogle er hurtigere end andre.
Du og eleverne kan lave numrene, ved at save en 3 -4 cm tyk gren i skiver og skrive posternes numre på skiverne med en sprittush. Når et hold går ud til post 3, tager de skiven til post 3 med sig. Når de er færdige, lægger de skiven tilbage. På den måde kan I alle holde rede på hvilke poster som er ledige.
Poster
Her er en række ideer til matematiske poster, Nogle af dem vil give klare svar, som du har målt op på forhånd - og som eleverne kan notere og sammenligne bagefter. Nogle af dem er mere procesorienterede.
Mulig tekst til posterne, som er direkte henvendt til eleverne, står i boxe. Brug dem eller formuler dine egne.
Post 1: Højde
Hæng en snittet pind i en snor, ned fra en gren i en bestemt højde, f.eks. lidt over børnenes hoveder. Mål højden og noter den i din facitliste. Lad eleverne vurdere hvor højt pinden hænger. Det gælder om at komme tættest på. Eleverne noterer selv deres resultat i deres tabel.
|
POST 1: HØJDE |
Post 2: Hanois tårn
Et klassisk matematisk puslespil, som bl.a. bruges til at forstå computervirus. Du kan lægge felterne klar - eller bede eleverne selv lægge felterne op.
To drenge arbejder med Hanois Tårn i skoven. Foto: Malene Bendix.
|
POST 2: HANOIS TÅRN  Blade til opgaven om Hanois Tårn. Foto: Malene Bendix. Opgaven er at flytte hele bunken af blade fra felt 1 til felt 3. Det glæder om at flytte bladene med så få "flyt" som muligt. Og reglerne er:
Skriv hvor få "flyt" I skulle bruge på at løse Hanois Tårn i jeres tabel. |
Hvis det er for let for eleverne, så prøv med fire eller fem blade.
Hvis du vil sikre at alle elever får fat i opgaven - og tid til at tænke over den, kan de lave hvert sit Hanois tårn.
Post 3: Rumfang af vand
Du skal bruge en bæk/sø/balje og to spande - én som rummer 9 liter og én som rummer 4 liter. Hvor mange forskellige volumer/rumfang kan eleverne måle op med de to spande? Lad dem prøve sig frem, ved at hælde vand frem og tilbage mellem spandene.
Spande som indeholder henholdsvis 9 og 4 liter. Foto: Malene Bendix.
|
POST 3: RUMFANG AF VAND 1 liter Skriv jeres resultater i jeres tabel. |
Du kan også lave opgaven med andre størrelser af spande.
Her er lige en anden opgave med vand og spande.
|
EXTRAPOST: RUMFANG AF VAND |
Post 4: Afstand
Træk en streg i jorden eller læg en pind - og bed eleverne vurdere afstanden hen til et bestemt træ/sten/andet. Mål selv afstanden op med et målebånd og noter den i din facitliste.
|
POST 4: AFSTAND |
Post 5: Rumfang af træ
Eleverne får et målebånd udleveret på posten. De skal måle og beregne rumfang af en kævle eller en tømmerstok og evt. af et træ som står på roden. Mål selv begge dele op, beregn rumfang og noter det i facitlisten.
Træets rumfang skal måles og beregnes. Foto: Malene Bendix.
Afhængigt af niveau kan elevernes beregninger foregå med eller uden lommeregner og formler.
|
POST 5: RUMFANG AF EN TØMMERSTOK
|
x r2 (|
POST 5: RUMFANG AF ET TRÆ PÅ RODEN
|
Post 6: Tid
Hvor lang tid er et minut?
Læg et ur, timeglas, stopur, eller en mobiltelefon på posten.
|
POST 6: TID |
Post 7: Vægt
Læg forskellige ting ud, som eleverne skal vurdere vægten af. Det kan være:
- en grankogle
- en stor sten
- en gren
- en tømmerstok
- et æble
- meget andet
Hvor meget vejer et æble. Foto: Malene Bendix.
Eleverne kan vurdere vægten ved at løfte og gætte. Med en rafte/et bræt og en trille kan de også selv prøve at lave en vippe-vægt og undersøge hvad tingene vejer. Eleverne noterer selv resultaterne i deres tabel. Læreren kender de rigtige svar.
|
Post 7: VÆGT |
Post 8: Barkbåden
En klassisk logikopgave, som er meget lettere at gå til, når man kan prøve sig frem.
|
POST 8: BARKBÅDEN |
Post 9: Logik i huler
Endnu en logikopgave, som er meget lettere at udføre i praksis:
Småstenen fordeles. Foto: Malene Bendix.
|
POST 9: LOGIK I HULLER
Grav 6 små huller i jorden - eller marker 6 cirkler. De skal ligge i en trekant med et hul øverst, to huller nedenunder og tre huller nederst.
Find 21 små sten eller kogler.
Fordel de 21 sten, så summen af stenene langs hver side i trekanten giver det samme.
(Summen er det du får, når du lægger stenenes antal sammen).
|
Post 10: Hastighed
Eleverne skal bruge et langt målebånd og et stopur.
|
POST 10: HASTIGHED |
Eksempel på tabel:
|
Navn |
Tid |
Hastighed (meter/sekund) |
| * | ||
| * | ||
| * |
Hvad svarer det til i km/time?
Post 11: Areal
Find et afgrænset område - f.eks. en bevoksning af træer, et åbent område, en græsplæne eller noget andet. Afhængigt af elevernes niveau kan det være kvadratisk, rektangulært, trekantet, rundt eller andet. Mål selv arealet af området op med meterskridt, målebånd eller målehjul og noter dit resultat i facitlisten. Lad eleverne gøre det samme.
|
POST 11: AREAL |
Efter stjerneløbet
Når alle grupper har været igennem alle poster i stjerneløbet, samles I i en rundkreds i skoven og gennemgår resultaterne fra hver af posterne. Giv hver gruppe mulighed for at fremlægge deres resultater og spørgsmål - og diskuter opgaverne.
Opsummer hvad du finder nødvendigt af mål og vægt.
Baggrund
Matematik optræder overalt i verden omkring os - og vi bruger det ofte. Via udeskole forløb som stjerneløbet her, får eleverne direkte fat i dagligdags begreber som mål, vægt, hastighed og tid. De får konkrete billeder og kropslige oplevelser at fæsne forståelsen af de matematiske begreber på - og det kan hjælpe dem med at lære og huske for livet.
