Se på lister
Væglister, fodlister, sokkel og forkantlister. Hvad er en liste egentlig for noget - og er der forskel på dem ?
![Her er tværsnit af mange af de lister, som man bruger i byggeri i dag. Print tegningen ud som kopiark i en større størrelse - og gå på jagt efter lister i dit hus. Kilde: "Valg af træ", fra Træbranchens Oplysningsråd, 1991. Tegning: Eva Wulff. Et udvalg af forskellige lister.](/sites/skoven-i-skolen.dk/files/styles/default/public/migrated/lister_portrat2.gif.webp?itok=ZtwSwA3z)
Lidt om lister
Fejelister, skurelister, skyggelister, hjørnelister - der bliver lavet en masse forskellige lister, som vi bruger til alt muligt i vores huse. Kig dig omkring i det rum du sidder i nu. Måske er der fodlister dér hvor væggen møder gulvet - og hvis det er lavet ordentligt, er der en ekstra lille skureliste udenpå, så der ikke smutter skidt ind under fodlisten.
Gå på jagt efter lister i det hus hvor du befinder dig - og luk op for en ny verden... af lister.
Sådan gør du
Ovenfor kan du se en oversigt over mange af de lister man bruger i dag. De fleste af listerne kan du købe i en tømmerhandel. Print oversigten ud som kopiark - og gå dig en tur i det hus, hvor du befinder dig. Sæt et kryds ud for de lister, du har set på dit kopiark - og skriv lidt om hvordan de bliver brugt. Tænk f.eks. over:
- Hvilke lister har man brugt hvor? Og til hvad?
-
Hvordan er listerne sat fast?
-
Hvorfor har listerne den form, de har?
-
Hvorfor mon man bruger lister lige der?
-
Hvilket træ er listerne lavet af?