Grøn trepart - for børn

Hvad er Grøn Trepart?

Den grønne trepart er en aftale om, at vi skal have mere natur i Danmark. 

Aftalen blev lavet i 2024 af den danske regering, landbruget, grønne organisationer og erhverv. Senere blev den vedtaget i Folketinget. De har sat 43 milliarder af til et stort arbejde, som løber frem mod 2045. Det skal skabe et nyt grønt Danmarkskort med meget mere natur - og med mindre udledning af CO₂ til luften og nitrat til vandet - hvis alt går godt.

Hvor slemt står det til?
Det står ikke særlig godt til. Vores natur har det rigtig skidt. Vi har forsøgt at gøre noget ved det i årevis - men det har ikke virket godt nok, for vores natur får det værre og værre.

Med Grøn Trepart er landbruget og de grønne organisationer for første gang gået sammen om at forsøge at løse problemerne. Det kan de kun, ved at ændre på den måde Danmarks areal er fordelt.

Hvordan er Danmarks areal fordelt?
Hvis du kigger på et kort over Danmark i dag, så er det groft sagt fordelt sådan:

• 60 procent er landbrug
• 14 procent er byer og veje
• 14,5 procent er skove - hvor de fleste er dyrket med skovbrug
• 9 procent er lysåben natur - enge, overdrev, heder,
• 2,5 procent er søer, åer og vandløb

Hvor meget natur har vi så i Danmark? Prøv selv at regne det ud.

Større sammenhængende natur
De naturområder vi har er ofte ret små - og ikke særlig sammenhængende. For at fungere godt skal naturen have lov at fylde meget mere. Både som mange små naturområder - men allerhelst som store sammenhængende naturområder, som giver plads til sunde økosystemer. 

Grøn trepart i tal

Hvad skal vi så gøre? Her er nogle af de vigtigste punkter i aftalen:

1) Vi skal lægge landbrugsjord om til skov og natur
I alt skal vi lægge ca. 400.000 hektar landbrugsjord om til skov og natur. Det svarer til 15 procent af det nuværende landbrugsareal. Eller 9 procent af Danmarks areal. Eller et areal på størrelse med Fyn og Bornholm tilsammen. 

2) Vi skal plante nye skove
Vi skal rejse 250.000 hektar ny skov på landbrugsjord. Det svarer til Bornholm og Lolland-Falster. Vi skal både plante skov. Og så skal vi lade skoven vokse frem af sig selv på områder, som "springer i skov". 

Vi skal rejse to typer af skove:

• 100.000 hektar skov skal være til natur - altså urørt skov, hvor naturen får lov at udvikle sig, som den vil.
   
• 150.000 hektar skov skal være til at lave træ til tømmer, papir, stole, borde osv. Det man kalder produktionsskov. 

3) Vi skal skabe flere enge, moser og våde-områder
140.000 hektar af landbrugets jorde er det man kalder lavbunds-jorde. Her var der tidligere enge, moser og vådområder. De blev drænet, grøftet og dyrket. Men lavbundsjorden indeholder en masse planterester. Når jorden bliver drænet så vandet forsvinder, afgiver den meget CO₂ til atmosfæren, fordi planteresterne bliver nedbrudt i ilt. Det er skidt for klimaet. Samtidig er de våde jorde svære at dyrke korn og grønsager på. 

I Den Grønne Trepart skal lavbunds-jordene oversvømmes med vand igen, så de ikke udleder CO₂. Det betyder, at vi får flere enge, moser, søer og vandløb igen. Og det er godt for alle de dyr og planter, som er knyttet til de våde naturtyper.

Fra 2028 kommer der en afgift på de lavbundsjorde, som fortsat bliver dyrket. 

4) Vi skal have mere beskyttet natur
I Den grønne trepart har man aftalt, at Danmark skal op på 20 procent beskyttet natur i 2030. I EU´s Biodiversitetsstrategi står der godt nok, at landene skal bidrage til et fælles mål om 30 procent beskyttet natur - og 10 procent strengt beskyttet natur i 2030. Men da vi i Danmark lige nu kun har 2 procent beskyttet natur ifølge Biodiversitetsrådet, så kan man vel sige, at 20 procent vil være et stort skridt på vejen. Men der er et stykke vej igen, før vi når det. 

4) Vi skal have flere naturnationalparker
I Den Grønne Trepart står der også, at vi skal have 7 nye naturnationalparker, hvor naturen har førsteret. I forvejen har regeringen besluttet, at vi skal have 15 naturnationalparker, som lige nu er under opbygning. Naturnationalparkerne skal ligger på Statens jord. 

5) Der skal en klimaafgift på landbruget
En del af Den Grønne Trepart er en klimaafgift på klimagasser som CO₂ eller metan fra køernes prutter. Det hele regner man om til det man kalder CO₂ ækvivalenter - altså den skadevirkning som CO2 forårsager ved at skabe drivhuseffekt i atmosfæren. Fra 2030 er der en klimaafgift på 120 kr. pr. ton CO₂-ækvivalent. Den stiger til 300 kr. pr. ton fra 2035. Måske kan det være med at gøre, at vi får færre husdyr - og spiser mere plantebaseret mad, som er bedre for klimaet og vores fælles fremtid.

Hvorfor skal vi have en Grøn Trepart?

Årsagen til, at vi skal have en Grøn Trepart er, at den danske natur har det rigtig skidt. Både til lands og til vands. Det skyldes, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i hele verden - kun overgået af Bangladesh. 

Knap 60 procent af Danmarks land-areal er i dag landbrug. Og det presser vores natur, vores søer og fjorde, vores grundvand. Naturen mangler simpelthen plads. Og der spredes næringsstoffer og ja miljøgifte som en del af landbrugets dyrkning.

Hvad kan Grøn Trepart
Håbet er, at den Grønne Trepart kan hjælpe med flere ting på én gang:

• Først og fremmest give en del af vores landskab tilbage til naturen - så dyr, planter, bakterier og svampe får større naturområder, hvor de kan skabe økosystemer.
   
• Samtidig skal vi oversvømme landbrugsjord, som ligger lavt og indeholder meget kulstof. Det er tidligere enge og moser, som er blevet drænet og nu bliver dyrket. Når lavbundsjord ikke er oversvømmet, bliver planterester nedbrudt til CO₂, som siver op i atmosfæren. Det forstærker drivhuseffekten og gør vores klode varmere. Der udledes virkelig meget CO₂ fra lavbundsjorde - omkring 40 tons CO₂ pr. hektar hvert år. Det kan vi undgå, ved at oversvømme lavbundsjordene med vand igen. Så kommer vi nærmere vores klimamål.
   
• Hvis vi lægger noget af vores landbrugsjord om til natur, så bliver de områder ikke gødet mere. Det betyder, at der bliver spredt færre næringsstoffer som nitrat og fosfat på markerne. Og det betyder, at færre næringsstoffer vil løbe via markernes drænrør ud i vores bække, åer søer, fjorde, sunde og bælter, som allesammen lider under alt for meget næring, som giver iltsvind og fiskedød lige nu.
   
• Hvis vi lægger landbrugsjord om til natur, så bliver der ikke sprøjtet med insektgift, svampegift og plantegift mere. Det er godt for alt liv - og for vores grundvand, som så ikke bliver forurenet.  

Så der er meget at vinde for dyr og planter - og for børn og voksne i Danmark, hvis samfundet betaler for, at landbrugsjord kan lægges om til skov og natur.

43 milliarder til historisk ombytning af jord

Med Den Grønne Trepart har Staten har sat virkelig mange penge af til at betale landbruget for at afstå land til naturen. 43 milliarder af vores fælles kroner er der afsat til at opkøbe dårlige landbrugsjorde og lægge dem om til skov og natur. Eller til at købe gode landbrugsjorde - og bruge dem til at bytte ud med dårlige. Eller til at holde op med at dyrke på gode landbrugsjorde. Alt det sker lige nu. 

Historisk ændring af landskabet
Alt i alt kommer vi til at opleve en historisk stor ombytning af jord - som nok ikke er set siden landboreformerne i 1700-tallet og den store udskiftning i 1781 - altså i 250 år. Før udskiftningen boede folk sammen i landsbyer og dyrkede jordene sammen. Med udskiftningen lagde man jorde sammen på nye måder - og bønderne flyttede deres gårde ud i landskabet og dyrkede deres jorde her. Det kom til at betyde, at markerne blev større - og i løbet af de 250 år, at naturen blev presset. Dengang blev 90 procent af alle vores landsbyer udskiftet. 

Hvad udad tabes, skal indad vindes
Senere - da vi mistede Sønderjylland til tyskerne i 1864 - sagde Dalgas de berømte ord: "Hvad ud ad tabes, skal indad vindes" - og så gik folk ud med hakker og skovle og spader og gravede grøfter og drænede engene og dybdepløjede heden og afvandede fjordene - alt sammen for at få mere land at dyrke mad på. Det var et hårdt slid. Og det gjorde markerne større - og landbrugslandet Danmark stærkere og rigere. Men for vores natur var det en katastrofe.

Maskiner og kemi
Efter 2. verdenskrig - i 1950érne blev hestene skiftet ud med traktorer. Landmændene supplerede dyregødning med kunstgødning - og begyndte at sprøjte med plante-, insekt- og svampegifte. Og ja, igen gav det flere landbrugs-produkter. Men det var skidt for naturen.

Giv os naturen tilbage

Nu er det tid at give lidt af vores land tilbage til naturen. De 400.000 hektar i Den Grønne Trepart svarer til 9 procent af Danmarks land-areal. Eller et areal svarende til Fyn og Bornholm. Det vil være spredt ud over landet.

Lokale Grønne Treparter
Lige nu sidder folk i 23 lokale grønne treparter og kigger på kort og lægger planer for, hvor naturen skal få lov at komme tilbage. Her sidder kommuner, landmænd, naturfredningsfolk og arbejder sammen om, hvordan det nye grønne Danmarkskort skal se ud. Alt skal være ud fra frivillige aftaler.

De lokale grønne treparter kigger efter mange ting fx:

• Hvor er der lavbundsjorde, som skal oversvømmes?
• Hvor kan vi begrænse udledning af kvælstof til vores vandmiljø og hav?
• Hvor vil folk gerne lægge deres jord om til natur?
• Hvor vil folk gerne bytte dårlig jord til bedre dyrkningsjord, hvor vi kan dyrke mad?
• Hvor kan vi lægge ny natur op ad større naturområder med gammel natur - og gøre de sammenhængende naturområder endnu større?
• Hvor skal vi beskytte grundvandet - og dermed vores drikkevand - mod pesticider ved at plante skov?
• Hvor har vi behov for skov og natur til alle os mennesker - fx i kanten af byer?

Det er virkelig spændende, hvordan det kommer til at se ud - fx der hvor du bor. Og det får betydning for det Danmark, som du vokser op i. Derfor er det også vigtigt og rimeligt, at børn og unge bliver inddraget i tankerne om, hvorfor og hvordan vi skaber et nyt og grønnere Danmarkskort.