Grøn trepart - for børn

Hvad er Grøn Trepart?

Den grønne trepart er en aftale om, at vi skal have mere natur i Danmark. 

Aftalen blev lavet i 2024 af tre parter: Regeringen, Landbrug og fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Og senere blev den vedtaget i Folketinget.

Hvorfor en Grøn Trepart?
Årsagen til, at vi skal have en Grøn Trepart er, at den danske natur har det rigtig skidt - både til lands og til vands. Det skyldes, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i hele verden - kun overgået af Bangladesh. Knap 60 procent af Danmarks land-areal er i dag landbrug. Og det presser vores natur, vores søer og fjorde, vores grundvand. Naturen mangler simpelthen plads. Og der spredes næringsstoffer og ja miljøgifte som en del af landbrugets dyrkning.

Håbet er, at den grønne trepart kan hjælpe med flere ting på én gang:

• Først og fremmest give noget af vores landskab tilbage til naturen og biodiversiteten - så dyr, planter, bakterier og svampe får større naturområder, hvor de kan skabe økosystemer.
   
• Samtidig skal vi oversvømme landbrugsjord, som ligger lavt - altså tidligere moser og enge - som indeholder meget kulstof. Ved at gøre det, udleder vi mindre CO₂ til atmosfæren. Og så kommer vi nærmere vores klimamål.
   
• Hvis vi lægger noget af vores landbrugsjord om til natur, så bliver de områder ikke gødet mere. Det betyder, at der bliver der udledt færre næringsstoffer til vores søer, åer, fjorde, sunde og bælter, som lige nu lider under alt for meget næring, som giver iltsvind og fiskedød.
   
• Hvis vi lægger landbrugsjord om til natur, så bliver der ikke sprøjtet med insektgift, svampegift og plantegift mere. Det er godt for alt liv - og for vores grundvand, som så ikke bliver forurenet.  

Så der er meget at vinde for dyr og planter - og for børn og voksne i Danmark.

Grøn trepart i tal

Hvad skal vi så gøre? Aftalen er, at vi skal:

1) Fra landbrug til skov og natur
I alt skal ca. 400.000 hektar landbrugsjord lægges om til skov og natur. Det svarer til 15 procent af det nuværende landbrugsareal. Eller 9 procent af Danmarks areal. Eller et areal på størrelse med Fyn og Bornholm tilsammen. 

1) Plante ny skov
Vi skal plante 250.000 hektar ny skov på landbrugsjord. Det svarer til at rejse skov på hele Bornholm og Lolland-Falster. 

Vi skal plante to typer af skove:

• 100.000 hektar skov skal være til natur - altså urørt skov, hvor naturen får lov at udvikle sig som den vil.
   
• 150.000 hektar skov skal være til at lave træ til tømmer, papir, stole, borde osv. Det man kalder produktionsskov. 

2) Flere enge, moser og våde-områder
140.000 hektar af landbrugets jorde er det man kalder lavbunds-jorde. Her var der tidligere enge, moser og vådområder. De blev drænet og grøftet og dyrket. Men lavbundsjorden indeholder en masse planterester. Når jorden bliver drænet, så vandet forsvinder, afgiver den meget CO₂ til atmosfæren, fordi planteresterne bliver nedbrudt i ilt. Det er skidt for klimaet. Samtidig er de våde jorde svære at dyrke korn og grønsager på. 

I Den Grønne Trepart skal lavbunds-jordene oversvømmes med vand igen, så de ikke udleder CO₂. Det betyder, at vi får flere enge, moser, søer og vandløb igen. Og det er godt for alle de dyr og planter, som er knyttet til de våde naturtyper.

3) Mere beskyttet natur
I Den grønne trepart har man aftalt, at Danmark skal op på 20 procent beskyttet natur i 2030. I EU´s Biodiversitetsstrategi står der godt nok, at landene skal bidrage til et fælles mål om 30 procent beskyttet natur - og 10 procent strengt beskyttet natur i 2030. Men da vi lige nu kun har 2 procent beskyttet natur ifølge Biodiversitetsrådet, så ville det vel være fint med 20 procent. Der er et stykke vej igen. 

4) Flere naturnationalparker
I Den Grønne Trepart står der også, at vi skal have 7 nye naturnationalparker, hvor naturen har førsteret. I forvejen har regeringen besluttet, at vi skal have 15 naturnationalparker, som lige nu er under opbygning. Naturnationalparkerne skal ligger på Statens jord. 

5) Klimaafgift på landbruget
En del af Den Grønne Trepart er en klimaafgift på klimagasser som CO2 eller metan fra køernes prutter. Det hele regner man om til det man kalder CO2 ækvivalenter - altså at skadevirkningen er som ved CO2. Fra 2030 er der en klimaafgift på 120 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. Den stiger til 300 kr. pr. ton fra 2035.

Hvor slemt står det til?

Hvis du kigger på et kort over Danmark