8. august 2024

Evaluering af projekt Skoven i Skolen

Find to rapporter, som evaluerer udviklingsprojektet Skoven i Skolen.
Bliv Skjoldunge Tangtur - pige kigger. Foto: Andreas B. Elkjær.

Skoven i Skolen evalueret

I foråret 2021 valgte Nordea-fonden, 15. Juni Fonden og Friluftsrådet at støtte en revitalisering af Skoven i Skolen. Det er vi meget taknemmelige for. 

Projektet blev sat i gang i efteråret 2021 med tre delprojekter:

  • Delprojekt 1: Revitalisering af skoven-i-skolen.dk (Projektleder: Nationalpark Skjoldungernes Land)
  • Delprojekt 2: Natursyn: Udvikling af et virtuelt natursynsspil og nye grønne undervisningsmaterialer (Projektleder: Danmarks Jægerforbund)
  • Delprojekt 3: Fler´naturbørn - mer´natur. Udvikling af et nyt materiale og biodiversitetskoncept for børn (Projektleder: Naturvejledning Danmark)

Skoven i Skolen er nu forankret i fire af de fem danske nationalparker, projektet har fået en bred følgegruppe - og Nationalpark Skjoldungernes Land er sekretariat og står for projektledelse af det overordnede projekt.

Evaluering

Analysebureauet Moos-Bjerre har fulgt projektet løbende og undervejs udarbejdet to evalueringsrapporter, som indeholder masser af god viden - både om projektet og også om udeskole generelt. Nedenfor finder du en kort opsummering af hovedkonklusionerne - og hvis du har lyst til selv at se nærmere på de to delrapporter, så får du dem her:

Hovedkonklusioner

Her er samlet nogle hovedkonklusioner fra de to delrapporter. Find selv flere.

Delprojekt 1: Hjemmeside
Delprojekt 1 måler grundskolelæreres kendskab til, brug af og tilfredshed med hjemmesiden. Data er indsamlet på to måder:

  • Via to virtuelle fokusgrupper med både grundskolelærere, hvor nogle havde erfaring med udeskole og kendte Skoven i Skolen, andre ikke. 
  • Vi et spørgeskema, som er besvaret af 207 grundskolelærere, som er udvalgt tilfældigt uden særligt kendskab til Skoven i Skolen.

De adspurgte mener generelt, at hjemmesiden har en passende mængde information og fremstår flot og homogen. De er glade for hjemmesidens nye visuelle profil og arbejdet med video motiverer særligt uerfarne udeskolelærere. De er glade for, at materialerne giver dem mulighed for også selv at sammensætte deres egne undervisningsforløb.

  • Der er generel tilfredshed med den nye hjemmesides brugervenlighed, design og funktionalitet.
  • Der er generel tilfredshed med undervisningsmaterialernes anvendelighed og relevans.
  • Hjemmesiden motiverer både erfarne og uerfarne udeskolelærere.
  • Der kan arbejdes endnu mere med kendskabsgrad, så flere får glæde af hjemmeside og materialer.
Evaluering af skoven-i-skolen.dk. Grafik: Moos-Bjerre.

Delprojekt 2: Natursynsspil
Natursynsspillet blev udviklet af Copenhagen Game Lab i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og 5 grønne organisationer med forskellige natursyn. Fokusgruppeinterview med de grønne organisationer viser følgende:

  • Deltagerne har fået meget ud af samarbejdet både i projektet og i forhold til fremtidige samarbejder.
  • Deltagerne ønsker bedre afdækning af videnhuller på forhånd.
  • Deltagerne er glade for deres visitkort på Skoven i Skolen - og håber, de ikke drukner blandt meget andet. 

I delrapport 2 evalueres lærernes syn på Natursynsspillet med udgangspunkt i 19 læreres besvarelser, hvilket er lidt få respondenter.

  • Natursynsspillet var nemt at forberede. Der er fin information om spillet.
  • Spillet fungerer optimalt, er nemt at spille med eleverne og de får noget ud af at spille spillet.
  • 94 procent af lærerne vil anbefale Natursynsspillet til andre.

Delprojekt 3: Fler´naturbørn - Mer´natur

Projektet er stadig under udvikling. 

  • Deltagerne har fået gode input til det videre arbejde
  • Lærerne er glade for den forberedelse, som flipped learning konceptet giver dem.

Tak for mange gode svar

Tusind tak til fokusgrupper og I som har besvaret spørgeskemaer. Vi er glade for evalueringen, som vi kan hente meget læring i. Evalueringen har været en vigtig del af udviklingsprojektet - og giver os både i processen og også på sigt viden om, hvordan vi kan forbedre hjemmeside og materialer.

Sidste nyt

Viser  ud af