Træer om vinteren
Hvorfor taber løvtræerne deres blade, mens nålene beholder deres? Undersøg træer i vinterskoven.
Kort om forløbet
Om vinteren ser løvtræerne helt anderledes ud, end de gør om sommeren. De har ingen blade, og står i dvale med nøgne sorte stammer. Nåletræerne derimod står som de plejer. Hvorfor beholder nåletræerne bladene, mens løvtræerne taber deres? Og kan man se forskel på træerne i vinterskoven?
Formål
- at eleverne lærer løvtræer og nåletræer at kende om vinteren og oplever at træernes grene, knopper og silhuetter er karakteristiske for hver træart.
- at eleverne forstår hvorfor løvtræerne taber bladene, og hvorfor de fleste nåletræer ikke gør det.
Forberedelse
Brug opslaget i elevernes bog og tal med klassen om hvorfor løvtræerne taber bladene om efteråret, – og hvorfor de fleste nåletræer kan beholde deres blade (nåle) og lave fotosyntese hele vinteren.
Tal også om, hvordan træernes knopper er karakteristiske for de forskellige træarter, ligesom bladene, og sæt klassen ind i den lille knopnøgle i elevernes bog og på kopiark 63.
Sådan gør du
Kig på knopper
Allerede om efteråret sætter træerne de knopper, der skal blive til nye skud, blade og blomster til foråret. Knopperne er forskellige for hver træart. Bøgetræets knopper er brune og spidse. Asketræets knopper er sorte og ligner hjorteklove. Egetræets knopper er meget knudrede. Ahorns knopper er grønne og glatte.
I kan bestemme løvtræerne om vinteren og om foråret ved at bruge knopperne. I kan også se på træernes bark, og I kan kigge efter visne blade og frugter fra sidste år på jorden under træet. Måske hænger der rakler i træet. Dem kan I også bruge i jeres bestemmelse. Brug knopnøglen på kopiark 63.
Grupper
Send eleverne af sted i grupper og lad dem bestemme 3-5 forskellige træer hver ud fra knopper, og hvad de ellers kan finde af kendetegn. Grupperne viser deres træer for hinanden. Klip eller skær en lille kvist af hvert løvtræ og tag den med hjem i en plastikpose. I kan enten sætte mærkesedler med navne på ude i skoven eller hjemme på skolen. I må gerne skære grene af løvtræer i offentlige skove, hvis de er over 10 meter høje. Spørg skovejeren i en privat skov
Se forskel på nåletræerne
Der findes mange forskellige nåletræer. De fleste er blevet bragt til Danmark af skovbruget. Skovfyr, taks og ene er de eneste nåletræer, der er indvandret af sig selv siden sidste istid.Nåletræerne ligner ved første øjekast hinanden meget, men kigger I nærmere på dem, kan I se forskel. Nedenfor er en oversigt over nogle af nåletræerne og deres nåle. Den findes også på kopiark 64. Her kan eleverne også klæbe udvalgte nåle ind.
Rødgran
Nålene er 1-2 cm lange. Hvis du plukker en nål af og skærer den over, er den næsten firkantet. Nålene er grønne med en lys stribe på hver af de fire sider. De stikker lidt.
Ædelgran
Nålene er 1-2 cm lange og flade. De er mørkegrønne og blanke på oversiden. På undersiden har hver nål to hvide striber. Den nederste del af nålen ligner en sugekop.
Skovfyr
Nålene er lange (4-8 cm). De er flade og snor sig lidt. Nålene sidder sammen to og to.
Lærk
Nålene er lysegrønne, bløde og 2-3 cm lange. De sidder tæt i små knipper på grenene. Lærks nåle falder af om efteråret.
Douglas gran
Nålene er bløde, grønne og 2-3 cm lange. De har en fure på oversiden og to striber på undersiden og lugter de af appelsin, hvis man nulrer dem mellem fingrene.
Sitkagran
Nålene er blålige. De er 1-2 cm lange, meget stive og spidse, og så stikker de som bare pokker.
Kig på nåletræer
Det er let at tælle sig frem til et grantræs alder. Hvert år sætter grantræet nemlig én ny grenkrans. På små grantræer (juletræer) kan man ikke se grenkransene fra de første 2 år.Men resten af årene bliver de siddende. Tæl derfor grenkransene og læg to til, så har du grantræets alder. På de store grantræer (rødgraner der dyrkes til tømmer) kan man ikke se grenkransene fra de første fire år. Tæl derfor grenkransene og læg fire til, så har du alderen.
Et grantræ, der står i en tæt granskov, mister de nederste grene, fordi de ikke får lys. Et grantræ, der står frit eller i randen af en bevoksning, får grene helt ned til jorden. Hvorfor er de nederste grene længere end de øverste?
Alle grene vokser et lille stykke hvert år. De ældste grene er derfor længere end de yngste. I kan tælle, hvor gamle de er, ved at tælle antallet af skud på en gren. Hvis I tæller sideskuddene fra spidsen af grenen og ind til stammen og fortsætter med at tælle grenkranse ned ad stammen, får I træets alder, når I når jorden og lægger fire til.
Varmt at drikke
På en vinterdag er det dejligt med varm kakao eller hyldebærsaft i termokanden eller et bål eller stormkøkken, hvor man kan varme det. Det er hyggeligt at sidde sammen og varme sig på kopperne og snakke om, hvordan træerne klarer vinteren.
Tag grene med hjem
Klip til sidst grene fra birk (med rakler) og pil (evt. med gæslinger) og tag dem med hjem i klassen og sæt dem i vand. Det skal være sidst på vinteren for, at de springer ud.
Bearbejdning
Grene i vand
Kig på knopperne på de grene, I har sat i vand og følg dem, mens de springer ud. Knopper er som små pakker, der indeholder alt det, der skal til at danne et nyt skud med blade, kvist, blomst og det hele. Knopperne viser, hvor træet vil vokse sig større næste år. I klassen kan I følge knoppernes udvikling over tid. De, der har lyst, kan tegne og skrive om knoppernes udvikling i tegneserien på kopiark 65. Tegn dem evt. med en uges mellemrum og følg, hvordan de vokser og springer ud.
Knopspil
Spil et spil. Den, der er den, sætter sig med alle kvistene foran sig. Han/hun rækker en kvist i vejret. De andre skal gætte, hvilket træ den stammer fra. Den, der gætter det først, får kvisten. Det gælder selvfølgelig om at sidde tilbage med flest kviste.
Fire spørgsmål om vintertræer
På kopiark 66 kan eleverne besvare en række spørgsmål, om det de har lært.
Dagbog
Eleverne skriver om deres oplevelser i vinterskoven i deres dagbøger eller kopiark 4 og evaluerer forløbet på kopiark 5. Tal med dem om, hvad de har skrevet i klassen.
Baggrund
Vinteren er en svær årstid at komme igennem for både dyr og planter. Den giver anledning til to problemer: Kulde og tørke.
Kulden er især et problem for dyrene. Problemet løses på flere måder. Læs mere om dette i kapitel 4 Hold varmen i vinterskoven.
Vinteren er især svær for planterne, fordi frosten i perioder fryser vandet i jorden til is, så planterne faktisk er udsat for tørke. Alle planter har brug for vand – især når de laver fotosyntese. Når planterne laver fotosyntese, åbner de nogle bittesmå huller i bladene, spalteåbningerne, for at lukke kuldioxid ind og ilt ud. Når spalteåbningerne er åbne, siver der også vanddamp ud af bladet. Vandet skal hentes nede i jorden, og det kan ikke lade sig gøre, når vandet i jorden er frosset. Planterne har udviklet forskellige strategier til at komme denne frosttørke i møde.
- De løvfældende træer smider bladene, går i dvale og laver ikke fotosyntese om vinteren og får dermed heller ikke ny energi.
- Nåletræerne har udviklet særlige blade (nåle) der hæmmer fordampning og derved træets behov for vand. I kan se det, hvis I plukker en gran eller fyrrenål. Kig på nålens underside. Her løber en rille på langs. Forestil jer, at man kan folde nålen ud til et blad ved at åbne den langs rillen. De spalteåbninger, som nålen laver fotosyntese igennem, sidder herinde og er godt beskyttede mod at fordampe for meget vand. Samtidig har nålen også en tyk ydre hud, der er svær for vand at trænge ud igennem. Nåletræet har altså udviklet nålen som et middel mod frost-tørke. Samtidig kan nåletræet lave fotosyntese hele året. Derfor kan nåletræer også klare meget mere kulde end løvtræer.
- Lærk er speciel. Det er et nåletræ, som smider nålene. Lærk er en af de træarter, der kan overleve i områder med meget koldt klima.
- Urter og græsser visner bort og overlever som frø, stængler eller rødder i jorden.
Find mere viden
Link
Læs mere om fotosyntese i kapitlet Træer og fotosyntese, side 126. Find mere viden om træer om vinteren på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-knop- og btl-knop.
Bøger
“Danmarks træer og buske”, Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
