Gravhøj

Hvad er en gravhøj. Det kan du læse lidt om her. På billedet kan du se en storhøj med en egetræskiste fra ældre bronzealder. Ind i højen er der senere sat små urner.
Gravhøj fra ældre bronzealder med flere grave i. Tegning: Eva Wulff.

Kort om gravhøje

Har du nogensinde stået på en gravhøj? Du kan se dem ligge højt og flot i landskabet. Gravhøje stammer fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen - og giver os viden om de tiders mennesker og hvordan de tænkte.  Hvorfor tror du fx, at folk har lagt gravhøje højt?

Hvad er en gravhøj

Ja, hvad er en gravhøj egentlig? En gravhøj er en høj, som er rejst over en grav – eller omkring en grav. Gravhøjen er tit lavet af græstørv – eller jord og sten. Der kan være et eller flere gravkamre inde i gravhøjen. Nogle gravkamre er lavet af træ. Andre af store sten. Det var et stort arbejde at bygge en gravhøj. Kig på tegningen ovenfor – og læs mere om gravhøje fra bronzealderen her.

Et stort offer

Mange gravhøje er bygget af græstørv. Græstørv, som stammede fra menneskers marker. Folk ofrede på en måde deres marker, for at kunne give en død stormand et flot begravelse. Det tyder på at mennesker har haft stærke fællesskaber – eller en stærk kult i bronzealderen. Og at nogle mennesker har haft stor magt.

Storhøj fra bronzealderen

På billedet ovenfor kan du se et eksempel på en gravhøj. Det er en storhøj fra ældre bronzealder. Inde i midten lå den døde i en bul-kiste. En bul-kiste var lavet af en udhulet egestamme, som stod på et lag af sten (se 1 på tegningen ovenfor). Inde i kisten lå den døde – ofte en fin person – i en dragt vævet af uld og tit med gravgaver af bronze med. Der kunne godt være flere kister i samme høj. De lå tit forskudt for hinanden.

Vi bygger ud

Som tiden gik, kunne en gravhøj blive udvidet med flere grave (se 2 på tegningen). Så lagde folk en større kreds af sten uden om den gamle gravhøj (se A på tegningen) – og byggede mere græstørv på.

Ligbrænding

I midten af bronzealderen begyndte folk at brænde deres døde i Danmark. Aske og knogler fra de døde blev lagt i små urner eller krukker af ler – der blev sat ind på solsiden af de gamle (se 3 på tegningen). I yngre bronzealder blev mange storhøje udvidet endnu en gang (se 4 på tegningen), så der kunne være flere urner – og folk satte nye randsten (se B på tegningen). Der er ikke så mange gravgaver fra urnebegravelserne. Måske er de blevet brændt med de døde.

Tidslinje fra sidste istid til i dag. Tegning: Eva Wulff.
Tidslinje fra sidste istid til i dag. Tegning: Eva Wulff.

Besøg en gravhøj

Besøg en gravhøj og undersøg 

  • Hvad hedder jeres gravhøj?
  • Hvilken tid stammer jeres gravhøj fra? Vi har gravhøje fra stenalderen, bronzealderen og tidlig jernalder. Kig på tegningen nedenfor.
  • Hvor gammel er jeres gravhøj så – sådan cirka?

Plej naturen på en gravhøj 

Hvis en gravhøj bare får lov at stå, vil den lige så stille vokse til i træer og buske. Nogle af skovens træer og buske er hurtige til at så deres frø, som kommer flyvende med vinden – og med fugle og fugleklatter. Derfor vokser vores gravhøje til i træer. Hvis træerne bliver store, kan deres dybe rødder ødelægge fortidsmindet.

I kan hjælpe med at bevare nogle af de gravhøje, som er er ved at vokse helt til, ved at fjerne buske fra dem. Til det skal I bruge ørnenæb og save. Og en masse kræfter.

I skal have lov til at pleje gravhøjen af kommunen - og I skal have en naturvejleder eller en anden natur-klog person med, så I plejer på den rigtige måde.