Medefiskeri: En nem fisketur i ferskvand

Tålmodighed og koncentration bliver ofte belønnet under medefiskeriet - parallelt venter masser af muligheder for spændende læring og stolte storfangersmil.

Formål

Formålet med dette forløb er, at eleverne:

• lærer, hvordan man kan fange fisk på helt simpelt fiskeudstyr
• lærer om fredfiskenes biologi
• lærer om fredfiskenes levesteder

Forberedelse

Valg af fiskeplads
Fisk, som ikke lever af at spise andre fisk, kalder man for ”fredfisk”, og det er netop denne gruppe af fisk, som man kan fange under medefiskeri.

Fredfiskene lever i ferskvand, så fisketuren skal planlægges ved en sø, mose eller å. Hvis du mangler et godt fiskested, kan du kigge på udinaturen.dk. Der er henvisninger til mange gode fiskesteder, og de fleste af dem er tilmed ganske gratis at fiske fra.

Du kan også kigge på fishingindenmark.info, hvor der også er henvisninger til lokale sportsfirskerforeninger og fiskeklubber, hvor medlemmerne ofte kan være behjælpelige med at finde et egnet spot til jeres elever. Tænk gerne forældregruppen med ind i udvælgelsen af fiskestedet - måske er der nogen, der har adgang til et egnet fiskevand. Under alle omstændigheder bør I overveje mulighederne for fangst, adgang til fiskevandet og naturligvis sikkerheden ved lokaliteten. 

Hvordan kan eleverne være med til forberedelsen?
Det er oplagt, at eleverne er med til at forberede så meget af turen, som muligt. De kan f.eks. være med til at gøre ”flådtacklerne” klar i klassen. Så skal I heller ikke bruge vigtig fisketid på det, når I er afsted på tur.

 
Eleverne kan også hjælpe med at fremskaffe agn (madding) til fisketuren. Fx kan I grave efter regnorme, som er glimrende agn. Regnormene bøør opbevares køligt i små venilerede bøtter, som kan udstyres med afrevet græs. Hvis det ikke er muligt at grave regnorme omkring skolen, så kan eleverne i stedet lave ”melklister”, som kan formes til små kugler og sættes på krogen. Opskriften er ganske simpel, for det er bare hvedemel og vand, som blandes til en klistret masse. I den sammenhæng kan der også eksperimenteres med duftstoffer som anis og vanilje, som tilsættes dejen. Endelig kan I farve dåsemajs med frugtfarve – røde og grønne dåsemajs kan være rigtig effektive agn til fredfiskene.

Hjælp til fiskeriet
Hvis du som lærer ikke selv er den store lystfisker, så kan du finde god og gratis hjælp ved at kontakte og booke en frivillig naturformidler i lystfiskeri på ”Bliv Naturligvis”.

Fisketegn og regler
Alle over 18 år, som fisker, skal have et gyldigt fisketegn. Køb det på fisketegn.dk.

Der er hverken mindstemål eller fredningstid på fredfiskene, men nogle steder kan der være lokale bestemmelser, der foreskriver at fiskene alligevel skal genudsættes, hvilket særligt gælder karper. Det sker dog, at der bliver fanget andre fiskearter, som kan være omfattet af mindstemål eller fredningstider, som du kan finde her. 

Sådan gør du

Start med en gennemgang af sikkerheden på lokaliteten. Understreg herefter vigtigheden af at passe på sig selv og alle andre, når de skarpe kroge skal håndteres. Det er også en god idé at sikre, at der er en fornuftig afstand mellem eleverne, så de ikke rammer hinanden, når der skal kastes ud. 

Klargøring af fiskeudstyret
Først skal linen monteres på fiskestangen. Hvis stangen har et lille øje i enden, så kan fiskelinen monteres med en ”½ blodknude”. Har stangen derimod en lille slids med en plastikkappe, så bindes der et ”ottetalsknob med øje”, som kan fikseres i den lille slids. Afklip herefter et stykke line af spolen, så det har samme længde som fiskestangen. 

Nu skal der monteres et flådstop på hver side af flåddet. Fugt enden af fiskelinen og træk et flådstop på linen. Herefter føres linen gennem det udvalgte flåd, og det andet flådstop kan nu trækkes på linen. I enden af fiskelinen skal den udvalgte krog nu monteres. Det kan gøres med en ”½ blodknude”.

Til sidst monteres de såkaldte splithagl på linen. De kan klemmes på med fingrene eller en lille fladtang – pas dog på med at klemme for hårdt, så fiskelinen blive beskadiget. Antallet af splithagl, der skal bruges, er angivet på siden af flåddet. I nogle tilfælde kan det være en god ide at anvende færre splithagl, så flåddet er mere synligt for eleverne – særligt hvis der er lidt bølger i vandet. Placer gerne splithaglene ganske kort efter flåddet – det tillader at agnen synker langsommere mod bunden, hvilket øger mulighederne for fangst.
 
Nu er I næsten klar til at fiske. Den rette fiskedybde skal dog findes først, og det kan virkelig betale sig at være lidt omhyggelig med denne del. Afstanden mellem fiskekrogen og flåddet skal nemlig tilpasses, så fiskekrogen som udgangspunkt befinder sig ganske tæt på bunden. Måske kender I allerede dybden, men ellers kan man sætte et eller flere store splithagl helt tæt på krogen. På den måde er flåddet ”overbelastet”, og flåddet vil gå under vand, hvis afstanden mellem krogen og flåddet er kortere end vanddybden. I finder vanddybden ved at justere flåddet længere op ad linen. Når justeringen er foretaget, så titter flåddet nemlig akkurat frem på overfladen. Hvis krogen ikke er helt tæt på bunden, så vil mange af fredfiskene simpelthen ikke opdage den. I nogle tilfælde kan det dog alligevel betale sig at fiske et stykke over bunden. Det gælder især, hvis I fisker på et sted med mange rudskaller eller skaller, som også søger deres føde i frivandet.

Så er det tid til at montere den udvalgte agn. Generelt gælder det om at montere agnen, så den sidder godt fast på krogen, og samtidig skal krogens spids være fri, så den kan kroge fisken, når den hugger. Når der fiskes med dåsemajs, så anvendes et enkelt majskorn ad gangen. Regnorme har det med at sno sig godt, når først krogen er stukket igennem ormen ét sted. Sørg alligevel for at krogen er sat gennem ormen to-tre steder, så den sidder godt fast. Bruger I toastbrød eller melklister skal I bruge en mængde, der svarer cirka til størrelsen på et majskorn. Husk at klemme agnen godt fast om krogen, så den ikke falder af. 

Sådan fisker man
Nu er I klar til at svinge flåd og krog ud i vandet. Lær eleverne at ”svinget” først skal stoppe, når stangspidsen er ganske tæt på vandet. Stoppes svinget tidligere, så bliver kastet meget kort. Det kræver lidt øvelse, men kan hurtigt læres. Hvis det blæser, kan I med fordel finde et fiskespot med medvind.

Når der er kastet ud, skal eleverne holde øje med flåddet. Forsvinder flåddet fra overfladen, er det et tegn på, at fisken har trukket det under vand, og så skal der følges op med et forsigtigt ”modhug”, hvor stangen løftes mod en lodret position i en rolig, jævn bevægelse, hvorefter fisken kan løftes på land. I andre tilfælde vil man kunne opleve, at flåddet vandrer langsomt til den ene side eller hopper op og ned. I disse tilfælde kan det betale sig at vente lidt med modhugget, for det kan være et tegn på, at fisken ikke har krogen helt inde i munden endnu.

Håndtering af fangsten
Når fangsten kommer op på land, så er det en god ide at have en spand med vand eller anden opbevaring klar. Hold hele tiden fangsten over jeres opbevaring (så lander den ikke på jorden, hvis den falder af krogen), fugt fingrene, så slimlaget på fisken ikke tager skade under håndteringen, og tag så forsigtigt krogen ud. Sidder krogen dybt, kan det være en stor hjælp at anvende en såkaldt krogløsner. Undgå at holde for hårdt på fisken under håndteringen. Så skader du ikke organerne. Hjælp i det hele taget eleverne med at behandle de levende væsener med respekt. Hurtig og korrekt håndtering hjælper ikke blot fiskens overlevelsesmuligheder, den giver også eleverne en forståelse for, at fiskene er værdifulde dyr, som skal behandles ansvarligt.

Viser det sig, at den udvalgte plads ikke gemmer på fisk, så prøv endelig et nyt sted, hvis lokaliteten tillader det. Nogle gange kan man opleve at fredfiskene er koncentreret i mindre områder.

Må man tale sammen på en fisketur?
Der findes mange myter om lystfiskeri, og en af dem er desværre, at man ikke må tale sammen, når man fisker. Intet kunne dog være mere forkert! Når man er på fisketur, så skal man hygge sig sammen, nyde naturen og hinandens selskab. Fiskene kan i øvrigt ikke høre, hvad I taler om. Fisk kan derimod mærke vibrationerne i vandet, hvis man tramper for meget rundt ved vandkanten i en sø. Derfor kan det anbefales at gå forsigtigt rundt langs bredden.

Bearbejdning

Alt afhængig af hvor meget tid, I har til forløbet, så er der flere muligheder for at lave en faglig bearbejdning af fisketuren.
 
Observationer på fiskepladsen eller i klassen
Lad eleverne studere fangsterne i gennemsigtige plastikkasser. Placer gerne kasserne, så de er i øjenhøjde med eleverne. Se hvordan fiskene bruger deres gæller, finner og i det hele taget færdes. Henled gerne opmærksomheden på fiskenes munde. Er der underbid som hos rudskallen, der gerne søger sin føde i frivandet eller ved overfladen? Eller kan munddelen ”skydes ud” som hos brasner, karper og karusser, der primært søger deres føde ved bunden? Italesæt også fiskenes udseende i forhold til deres levested og muligheder for at kamuflere sig.

Tal også om fiskenes behov for ilt og sammenlign gællernes funktion med elevernes lunger.

Har I mulighed for det, så indret et akvarie i klassen eller i faglokalet, der tager udgangspunkt i det miljø, som fiskene er fanget i. Efter nogen tid i akvariet, vil fiskene få en mere naturlig adfærd igen, sammenlignet med den, de udviser, lige efter de er fanget. Sørg for, at akvariet står skyggefuldt eller er placeret, så vandtemperaturen ikke bliver for høj.

Lad eleverne tage billeder eller lave tegninger af deres fangster. Herefter kan eleverne lave små fagbøger om fredfiskene. Eleverne kan ofte komme langt, hvis de tager udgangspunkt i ”de syv F’er” – form, farve, familie, formering, føde, findested og fjender. 

Grej

I boksen til højre kan du se en liste over det grej, du skal bruge for at gennemføre fisketuren. 

Udstyr til fisketuren

• Polestang
  En polestang er i virkeligheden blot en simpel teleskopisk fiskestang i kulfiber på 3-5 meters længde, som man binder en fiskeline fast i spidsen af. Med andre ord: En simpel tilgang til lystfiskeri, som indskolingseleverne sagtens selv kan mestre. Jo længere stænger, I vælger, jo større aktionsradius får I også, hvilket kan øge mulighederne for fangst. De lange stænger kan dog være mere besværlige at håndtere for de mindste elever. Typisk vil det være tilstrækkeligt at lade eleverne deles om stængerne to-og-to, så I ikke behøver stænger til hele klassen.
   
• Fiskeline
  Fiskelinen skal være af nylon og gerne med en diameter på 0,25 mm. Tyndere line giver større risiko for linebrud og tykkere line gør det både sværere at montere krogen og den bliver mere synlig for fiskene, hvilket kan afskrække dem fra at bide på krogen. Til hvert fiskesæt skal I bruge lige så mange meter line, som jeres polestang er lang.
   
• Fiskekroge
  Fiskekrogene bør vælges i størrelse 8–12. Så matcher krogene de fleste typer agn, og tilsvarende vil de have en størrelse, som de fleste fredfisk kan gabe over. Fiskekrogene skal være såkaldte enkeltkroge, hvilket betyder, at der kun er én krogspids.
   
• Flåd
  Flåd findes i rigtig mange forskellige udformninger og typer. Flåddet er den del, som flyder på vandet, og som dels holder agnen i den rette dybde, og dels er med til at indikere, om der er bid. I har brug for de allermest simple, som hedder penneflåd. Vælg gerne en type med enten indbygget vægt på et par gram eller med en bæreevne på 3B eller 2AAA eller tilsvarende. 
   
• Splithagl
  Splithagl er med til at tynge krogen ned i den rette fiskedybde. Splithaglene er små kugler, som har en lille slids i siden, så de kan klemmes fast om fiskelinen.
   
• Flådstop
  Flådstop er små gummiperler, som placeres på hver side af flåddet uden at skade den tynde fiskeline. Når flådstoppene er monteret, kan man ændre på den dybde, som man vil fiske i.
   
• Stangholdere
  Stangholdere kan være uundværlige, når/hvis eleverne bliver trætte af at holde ved stængerne. Stangholdere kan købes færdige, men en gaffelgren på cirka en halv meter kan også sagtens bruges.
   
• Landingsnet
  Landingsnettet bruges til at lande fisken med, så fisken ikke skal løftes op i selve fiskelinen. Det er både praktisk og sikkert, hvis I er et sted med større fisk, og det er desuden en mere skånsom måde for fisken at blive landet på.
   
• Krogløsner
  Krogløsneren bruges, når krogen sidder dybt. Den kan redde livet for mange dybtkrogede fisk, og den bør naturligvis være parat i lommen hos læreren.
  En krogløsner føres langs linen og ind i munden på fisken til den støder mod krogen. Nu kan krogløsneren forsigtigt drejes lidt mens man trykker krogen ud. For de yngste elever er dette en læreropgave.
   
• Gammelt liggeunderlag eller lignende
  Hvis I vælger at forberede udstyret hjemme i klassen, så kan det være en god idé at vikle de færdige flådtackler op på noget, så I undgår kludder, og at krogene ender steder, hvor de ikke skal være. Der kan købes særlige anordninger i fiskegrejsbutikkerne, men de kan også laves selv ved at klippe stykker på ca. 5*10 cm ud af et gammelt liggeunderlag af neopren.

• Kasse til fisk og evt. en lille batteridrevet iltpumpe
  Medbring endelig en god solid plastkasse eller anden form opbevaring, som fiskene kan placeres i, når de er fanget. Husk at udskifte vandet undervejs eller medbring en lille batteridrevet iltpumpe, så vandet hele tiden er godt iltet for fiskene.
   
• Akvarium og spand eller tønde med låg
  Hvis I påtænker at hjemtage et par fisk, som skal bruges til observation i akvarium, så kan det være praktisk med en spand eller tønde, hvor låget kan monteres sikkert, for at undgå vandspild og fisk, der forsøger at stikke af.