Fisk efter kutlinger og undersøg dem

Tag eleverne med på en supernem og læringsrig fisketur efter kutlinger med opfølgende øvelser og observationer.
Kutlinger er ikke blot sjove at fange, der er også masser af opfølgende læring.

Formål

Formålet med dette forløb er, at eleverne:

  • lærer, hvordan man kan fange fisk på helt simpelt fiskeudstyr
  • lærer om kutlingernes biologi
  • lærer om kutlingernes levesteder

Forberedelse

Udvælg en fiskeplads
En fisketur er bedst, hvis I fanger noget. Derfor er det en god idé at besøge den udvalgte lokalitet på forhånd som en del af din forberedelse. En sådan ”rekognosceringstur” giver dig et indblik i, hvad du og dine elever kan forvente at fange på klasseturen, og du kan overveje adgang og sikkerheden. Samtidig er det oplagt at afprøve det simple fiskeudstyr – specielt hvis du ikke selv har den store lystfiskererfaring.

Generelt er det muligt at fange kutlinger fra alle havne, moler og badebroer ved saltvand. Nogle kutlingearter kan du finde på helt lavt vand under en meters dybde særligt i de varme måneder. Ved moler og på havne er der ofte større muligheder for at finde og fange kutlinger fra forår til efterår.

Selvom der lever kutlinger (og andre mindre fiskearter) i alle indre danske farvande, så kan du med fordel indhente vigtige informationer og anden lokalkendskab fra en nærliggende lyst- eller sportsfiskerforening. Du kan finde lokale foreninger og selv gå på jagt efter egnede fiskepladser på hjemmesiden fishingindenmark.info.

Forberedelse af udstyr
Måske vælger I at tage på fisketur som en del af et samlet forløb omkring vand og/eller fisk. Uanset hvordan I arbejder med fiskeriet, så er det oplagt at lade eleverne være med til at forberede turen. Forberedelsen kan nemlig tage udgangspunkt i den klargøring, der er af selve fiskeudstyret. Til fiskeri efter kutlinger er det ikke nødvendigt med kompliceret fiskeudstyr. En billig, simpel og effektiv genvej kan nemlig opnås ved at ”modificere” en ganske almindelig krabbefiskestang, og så er den tilmed let at håndtere for elever i indskolingen.

Klargøring af krabbefiskestang
I kan forvandle krabbe-fiskestangen til en kutlinge-fiskestang ved at følge disse trin:

  • Afmonter den klemme, som typisk sidder for enden af krabbefiskestangens line.
  • For at få krogen ned til bunden, skal der monteres et synk på linen. Vælg gerne en model på 10-20 gram, der er monteret med et ”øje”, hvor linen fra krabbefiskestangen kan føres igennem.
  • Monter nu en lille svirvel på linen. Der findes utroligt mange ”fiskelineknuder”, men en "palomarknude" vil være den nemmeste knude at binde for yngre elever.
  • I den anden ende af svirvlen monteres ca. 20 cm nylonline (fiskeline) med en diameter på ca. 0,25 mm. Brug igen en palomarknude.
  • Slutteligt monteres en fiskekrog str. 14 – 18. Her er det bedst at montere med en ”½ blodknude”
  • Overskydende linestumper efter montering af svirvl og krog klippes af.

Det er op til dig, om du vil montere krogene på forhånd eller lade eleverne være med afhængig af deres alder og færdigheder.

krabbefiskestang
En almindelig og billig krabbefiskestang kan let modificeres til en effektiv fiskestang, der egner sig godt til fiskeri efter mikrofisk som kutlinger. Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund.

Uanset hvor I fisker, så husk altid fokus på sikkerheden. Er der mulighed for at komme op af vandet, hvis uheldet skulle være ude? I kan låne redningsveste i børnestørrelser ganske gratis lige her hos fiskeekspressen.

Få hjælp fra en frivillig lystfisker
Hvis du som lærer ikke selv er den store lystfisker, så kan der være god og gratis hjælp at hente ved at kontakte og booke en frivillig naturformidler af lystfiskeri på ”Bliv Naturligvis

Fisketegn og regler 
Da eleverne er under 18 år, skal de ikke have fisketegn. Du skal dog som lærer selv være opmærksom på, at du skal have fisketegnet, hvis du selv skal fiske. Der er hverken mindstemål eller fredningstid på kutlinger, men det sker, at der bliver fanget andre fiskearter, som kan være omfattet af mindstemål, som du kan finde her.

Sådan gør du

Start med en gennemgang af sikkerheden på lokaliteten. Understreg herefter vigtigheden af at passe på sig selv og alle andre, når de skarpe kroge skal håndteres.

Når I skal i gang med fiskeriet, så gennemgå funktionaliteten af krabbefiskestangen, så alle er fortrolige med udstyret. 

Først skal krogen monteres med et stykke madding. Som udgangspunkt kan næsten alle typer kød anvendes, men det er oplagt at tage udgangspunkt i de fødetyper, som kutlingerne i forvejen er på jagt efter. Bitte små stykker sild fra en frisk og optøet sildefilet er en god allround-agn. Små stykker reje, muslingekød eller stykker fra sand- eller børsteorm kan også være rigtig effektive. Sidstnævnte kan både købes i den lokale fiskegrejsbutik eller online. Hvis lokaliteten inviterer til det, så lad endelig eleverne gå på jagt efter egnet madding, inden I påbegynder selve fiskeriet.  

små stykker af en sildefilet
Bitte små stykker sild fra optøede sildefileter kan være en rigtig god agn. Det er lettest at klippe sildene ud i små stykker. Stykkerne bør maksimalt være 1,5 cm lange og gerne ganske smalle. Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund.

Det er vigtigt, at maddingen sidder godt fast på krogen, så lidt instruktion og hjælp kan være nødvendig i begyndelsen. Undgå at sætte for meget agn på krogen – det vil ofte resultere i, at fiskene ikke kan få krogen ind i munden.

børsteorm på krog
Der skal hverken være for meget eller for lidt agn på krogen. Samtidig er det vigtigt at bruge frisk agn. Har agnen været i vandet i mere end et kvarter, så vil agnen ofte sidde dårligt på krogen og duftstofferne er udvasket. Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund.

Når krogen er agnet, så skal linen på krabbestangen fri-kobles. Det gør I ved at holde den "lille knap” inde på den lille spole med line. Herefter er det vigtigt, at krogen kommer helt ned på bunden, hvor kutlingerne lever.

Nu skal linen holdes godt stram. Når linen er stram, så er det nemlig meget lettere at mærke, når der er en kutling, der hugger agnen – det føles som små ”nøk” i linen. Lad kutlingen få et par sekunder til at spise agnen og rul derefter fangsten op. Hvis kutlingen får for lang tid til at spise agnen, så risikerer I, at kutlingen sluger krogen så meget, at den kan være svær at trække ud, uden at kutlingen lider skade.

børsteorm i hånd
Små stykker af friske børsteorm frigiver meget duft og tiltrækker ofte hurtigt kutlingernes opmærksomhed. Er det småt med fangsterne, så prøv at sætte et par børsteorm fri i en spand med vand, så eleverne kan se, hvordan ormene er formidable svømmere. Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund.

Når fangsten kommer op på land, så er det en god ide at have en spand med vand eller anden opbevaring klar. Hold hele tiden fangsten over jeres opbevaring (så lander fisken ikke på jorden, hvis den falder af krogen). Fugt fingrene, så slimlaget på fisken ikke tager skade under håndteringen, og tag så forsigtigt krogen ud. Sidder krogen dybt, så kan det være en stor hjælp at anvende en såkaldt krog-løsner. Pas på med at holde for hårdt på fisken under håndteringen, så organerne ikke tager skade. Hjælp i det hele taget eleverne med at behandle de levende væsener med respekt. Hurtig og korrekt håndtering hjælper ikke blot fiskens overlevelsesmuligheder, den giver også eleverne en forståelse for, at fiskene er værdifulde dyr, som skal behandles ansvarligt.

pige fisker med krabbefiskestang
Ved at understøtte fisken med en hånd eller holde den over en spand vand, så kan man bedre undgå at fisken rammer jorden, hvis den skulle sprælle sig af krogen. Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund.

Viser det sig, at den udvalgte plads ikke gemmer på fisk, så prøv endelig et nyt sted, hvis lokaliteten tillader det. Nogle gange kan man opleve, at kutlingerne er koncentreret i mindre områder.

Hvis fisketuren går til en havn, mole eller et andet sted, hvor der er langt ned til vandet, så kan det være en god idé at medbringe en kraftig spand med en lang snor. Med den lange snor bundet i spandens hank kan I nemlig fange vand op, som kan fordeles i elevernes egne spande til fangsterne. 

Hvis I ikke har adgang til en lille batteridrevet luftpumpe, så husk at udskifte vandet i spandene med jævne mellemrum, så fiskene får friskt og iltet vand. 

Bearbejdning

Alt afhængig af hvor meget tid, I har til forløbet, så er der flere muligheder for at bearbejde fisketuren fagligt.
 
Observationer på fiskepladsen eller i klassen
Lad eleverne studere fangsterne i gennemsigtige plastikkasser. Placer gerne kasserne, så de er i øjenhøjde med eleverne. Se hvordan fiskene bruger deres gæller, finner og i det hele taget færdes. Henled gerne opmærksomheden på kutlingernes to sammenvoksede bugfinner, der kan bruges som ”sugekop”, så fiskene kan sætte sig godt fast på f.eks. sten. Undersøg også fiskenes udseende og tal sammen om farver, form og kamuflage.

Sammenlign også, hvad der sker, når to kutlinger af samme art sættes ned i hver deres kasse, hvor bunden er sort i den ene og hvid i den anden – de ændrer nemlig farve, så de er bedst muligt kamufleret i forhold til de aktuelle omgivelser.

Tal om fiskenes behov for ilt og sammenlign gællernes funktion med elevernes lunger.

Akvarium i klassen
Har I mulighed for det, så indret et akvarie i klassen eller i faglokalet, der tager udgangspunkt i det miljø, som fiskene er fanget i. Efter nogen tid i akvariet, vil fiskene få en mere naturlig adfærd igen, sammenlignet med den, de udviser lige efter, at de er fanget. Husk i den forbindelse at medbringe tilstrækkeligt vand fra den lokalitet, hvor fiskene er fanget, så det afspejler det saltindhold, som fiskene er tilpasset. Husk at eventuelle installationer som pumpe og filter skal kunne tåle saltvand. Sørg desuden for, at akvariet står skyggefuldt eller er placeret, så vandtemperaturen ikke bliver for høj.

Saml en kutlinge-bog
Lad eleverne tage billeder eller lave tegninger af deres fangster. Herefter kan eleverne lave små fagbøger om kutlinger. Eleverne kan komme langt, hvis de tager udgangspunkt i ”de 7 f’er” – form, farve, familie, formering, føde, findested og fjender. 

Fakta om kutlinger

I Danmark findes der otte forskellige kutlingearter, som er mere eller mindre udbredte. Dertil findes andre kutlinger, som enten er sjældne eller udelukkende lever på dybt vand. Fælles for kutlingerne er, at de alle lever deres liv ved bunden. Kutlingerne har bl.a. tilpasset sig livet ved bunden ved, at deres to bugfinner er vokset sammen, så de danner en lille ”sugekop”. Med den lille sugeanordning kan de holde sig fast til sten og planter, hvis strømmen er stærk.

De otte mest almindelige kutlingearter er: Glaskutling, krystalkutling, lerkutling, sandkutling, toplettet kutling, spættet kutling, sortkutling og sortmundet kutling. Flere af kutlingearterne ligner hinanden utrolig meget, og det kan derfor være svært at kende forskel. De fleste af kutlingerne bliver sjældent over 6-7 cm lange. Sortkutling og sortmundet kutling er de to største kutlingearter og det er også dem, der bliver fanget oftest. Sandkutlinger bliver dog også fanget af og til.

Find mere viden

Uanset om I er i gang med et længere forløb om fisk eller blot har afsat en enkelt undervisningsdag til fisketur, så er der masser af nyttig baggrundsviden derude. F.eks. i publikationen Lystfiskeri - meget mere end at fange fisk. Her kan du finde gode, korte tekster om:

  • Den mest grundlæggende biologi og fysiologi for fisk.
  • Vores kyster og havne som biotoper og fiskepladser.
  • Tidevandets dynamik. 

Fælles Forenklede Mål fra UVM, som aktiviteten arbejder med under natur/teknologi:

  • Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur.
  • Eleven har viden om organismers opbygning.
  • Eleven har viden om organismers årscyklus.
  • Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.
  • Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer.