Spil med skovens lyde

Byg fløjter af bambus. Spil på dem – og arbejd med klang, rytme, melodi.
Fløjtepartitur.

Formål

  • at øge forståelsen for den rolle som et instruments klang spiller i instrumentalt sammenspil,
  • at eleverne, ved selv at bygge instrumenter, fornemmer materialets og udformningens betydning for instrumentets lyd,
  • at opleve en sammenhæng mellem musikkens materialer: mellem ’instrument’ og ’værk’.
     

Forberedelse

Din egen forberedelse
Byg selv en af fløjterne, så du er forberedt på de processer I skal igennem. Sæt dig ind i det musikalske materiale.

Forberedelse af klassen
Kort præsentation af forløbet – og derefter direkte i gang med det praktiske arbejde.
 

Sådan gør du

1. Byg fløjter i bambus

Lidt om at bygge fløjter
Det har været almindeligt at bruge elektriker-rør til at bygge fløjter af. Bølgen startede i udlandet og blev hurtigt kopieret herhjemme fra engelske materialer. Man byggede pennywhistle eller panfløjter.

Ideen er virkelig god, men det er materialet ikke! Plastikrør indeholder nemlig blødgørere, der er møgfarlige og forbudt i legetøj for små børn, der kan forventes at putte det i munden. Det er desværre også, hvad man gør på en fløjte – så fløjter af elektriker-rør er ikke aktuelle mere.

Problemet ved at anvende træ er, at det er usædvanlig svært at dreje og udbore et rør, og at det kræver maskiner som ikke kan anvendes i undervisningen. Bambus har imidlertid gjort arbejdet i naturen og er således en oplagt løsning. Det har været indvendt at bambus er for skørt, men lægges bambus i olie i 24 timer før anvendelsen, så går det ganske fint.

Et vægtigt argument for bambus er imidlertid også, at bambus er et organisk materiale der giver en ganske anden klang end plastik. Samtidig kan de fløjter vi bygger her opnå en klang, som er befriet fra den noget skarpe (og til ensemblespil uhensigtsmæssige) klang, som en almindelig blokfløjte har – og som til stadighed er et kritikpunkt.

Byg panfløjter
Panfløjtetypen som er foreslået her går fra d3 til d4 og er stemt i G dur. Der går otte stykker bambus til og fløjten finstemmes ved hjælp af bivoks i bunden af rørene. Vi har lavet en vejledning til hvordan du laver en panfløjte.

Byg blokfløjter
Blokfløjten som er foreslået her går også fra d3 til d4. Se vejledning i hvordan man bygger en blokfløjte.

Byg basrør
Basrør er lavet af pvc-tæpperør, som kan fås billigt eller gratis hos tæppehandlere. Man slå med et ’bat’ lavet af et stykke krydsfiner, pålimet en tæpperest, og omviklet med gaffatape. Tæpperør fås i ca. 4 meters længde og skæres af til de forskellige toner efter en tabel.
 

2. Sammenspil

Arrangement
Arrangementet består af to fløjtemelodier, en xylofonstemme, et rytmisk arrangement og bas spillet på tæpperør. De to fløjtestemmer øves først med sang, hvor det rytmiske forløb understøttes ved hjælp af rytmiske solfegestavelser (du, bi, du, ba osv.). Xylofonstemmen er ganske enkel med tostemmigt spil hovedsaglig i tertser.


Arrangement som pdf-fil egnet til udskrift.

Arrangementet indeholder desuden en klaverstemme med becifringer og bassen til basrør som holder sig til en enkelt tone nemlig G – dog afvekslende med oktaven.

Nu kunne man få det indtryk at man bygger fløjterne for at spille det ene arrangement, men såvel bambus-panfløjten som bambusblokfløjten (fra d3 til d4) er ideel til langt den største del af blokfløjte-sammenspilsmaterialet.

Rytmer
Det rytmiske arrangement findes i forløbet Stomporkester – byen og skoven. Du kan anvende perkussionsarrangementet (blå tønder m.m.) eller Stomp arrangementet (stave) – og du kan kombinere dem. Ønsker du ikke at anvende hjemmelavede stave og pinde forslås det at anvende bambus, som har vist sig at have en god karakterfuld klang til formålet, samt den fordel at det kan anskaffes væsentligt billigere end f.eks. kosteskafter.

For yderligere materialer om Stomp – se www.fredemus.dk.

3. Alternativt forløb

Dette forløb kan kombineres med forløbene Stomporkester – byen og skoven og Fuglenes musik til et komplet Musical uden ord.

Baggrund


Klang
I de sidste 50 år er musikkens klang blevet en variabel del af musikken, og ikke noget givet som leveres af en instrumentbygger. Det gælder alt fra Beatles til Dance. Dette forløb er en velegnet indgangsvinkel til dette spændende område.

At arbejde med den klanglige dimension i skolemusik er ikke særlig kendt her i landet, men i en del andre lande arbejder man med det. I sang arbejder vi med både klang og intonation – og når man ikke gør det i instrumentalundervisningen (f.eks. med blokføljter) fører det let til ’dårlige erfaringer’. At arbejde med panfløjter, og at bygge dem selv angriber problematikken fra to forskellige sider samtidig.