TREDJE OG SIDSTE KÆRLIGHEDSERKLÆRING TIL LEJRSKOLEN

Min første kærlighedserklæring til lejrskolen priste samværet og fællesskabet i og med naturen. Den anden hyldede glæden ved at  at holde fri fra de roller og forventninger, som vi fastlåses af i skolen – lejrskolens anderledes udfordringer og muligheder for at vise ukendte handlekompetencer.

Min tredje kærlighedserklæring handler om de unikke muligheder, lejrskolen giver elever for …

• at lære om virkeligheden i virkeligheden
• at tilegne sig viden, når den forbindes med indtryk, oplevelser og erfaringer.

Lejrskole med streg under skole

Det er måske lejrskolens største legitimeringsproblem, at den virker frastødende festlig og fornøjelig på mennesker, som tror, at læring kun er ord og tal, og grin og glæde forstyrrelser. Lad mig komme disse Snedronninger og Klodshans' brødre i møde med beretningen om et af flere fremragende elevoplæg på vores lejrskole på klippeøen:

Gudhjem Røgeris røgmester fodrer gløderne i ovnen med en håndfuld små stykker elletræ. Han har givet os lov til at gøre ham selskab i det ikke ret store rum. Han indvilger også i at lytte opmærksomt og kritisk til Anne Kathrine og Carolines oplæg om silden og rygningens bornholmske historie.

Det glæder mig, at pigerne taler højt og tydeligt, for røgmesteren er oppe i årene og har måske ikke den skarpeste hørelse. Fremlæggelsen kan høres helt ude i restauranten og lokker nogle turister til, som bliver stående og lytter interesseret. Jeg er imponeret over Anne Kathrine og Caroline. De fortsætter i fin selvsikker stil, selvom publikum bliver større.

De har også noget at have selvtilliden i. De kommer godt rundt i emnet, uden at fortabe sig i uvæsentlige detaljer. De er engagerede, lyder næsten, som om sild er på hothedsniveau med Justin Bieber.

Derfra, hvor jeg står, kan jeg se røgmesterens ansigt, han nikker anerkendende og smiler også et par gange. Oplægget er godkendt af en censor, som ved alt, hvad der er værd at vide, om emnet. Klassekammeraterne er helt stille. Det kan være, fordi de ved, at det bliver deres tur senere, men jeg vælger at tro, at det skyldes respekt for de to, som formår at gøre fortællingen om de røgede sild forbløffende spiselig.

De andre dage, er der andre elever, som gør det lige så godt. Med ord lykkes det Ida og Klara at genrejse Salomons Kapel og genoplive middelaldermarkedet ved den hellige kilde. Marie og Hannah går Dan Brown i bedene med deres spændende genfortælling af teorien om rundkirkernes forbindelse til tempelridderne. Marius, Oliver, Christian, Jakob, Mikayil, Jonas, Asbjørn og Patrick gør det forståeligt, hvordan landskabet - sprækkedalene, klipperne, grotterne og søerne - er skabt. Og så er der historierne om Hammershus, Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt fangenskab og flugt, som Katrine, Ida, Matilde, Eline, Helena, Andrea, Cecilie og Kirstine bringer til live.

"Den disciplin og beherskelse som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå. Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring."
 - Steen Larsen: Den vidensskabende skole.