Erfarne udeskolelæreres oplevelse af at være udeskolelærere

Meget udeskoleforskning bearbejder elevernes udkomme af udeskole, og det er jo også skolens væsentlige output. I mit arbejde har jeg fokuseret på læreren, idet det meget ofte er læreren der initierer og gennemfører udeskole.
I en netop publiceret artikel i 'Journal of Adventure Education and Outdoor learning' (published online 11 dec 2017) præsenterer jeg resultaterne fra en tværgående analyse af ti erfarne udeskolelæreres udtalelser om hvordan det er at 'være den' - at være læreren der står med ansvaret, planlægningen, gennemførslen og evalueringen af undervisningen.

Mine resultater er rammesat af den motivationspsykologiske retning (Ryan og Deci, 2000)) der kaldes 'selvbestemmelsesteori'. I denne teori styrkes en vedvarende motivation hvis handlingerne opfylder deltagerens medfødte behov for kompetance, autonomi og forbundethed. Jeg har analyseret interviewene åbent og induktivt for at se, hvilke tværgående temaer der dukkede op i teksten, og det endte med tre, som jeg kalder 'at stræbe mod en udvidet uddannelse', 'at balancere autonomi og arbejdsbyrde - det dobbeltæggede sværd' og 'at føle sig professionelt isoleret men personligt relateret'.

Det første, at stræbe mod en udvidet uddannelse, er lærernes fortællinger om at udeskole er med til at lære eleverne mere, end der kan testes med de testtyper, der anvendes i skolen i dag - og at denne viden er væsentlig for elevernes dannelse og uddannelse. Lærerne udtrykker at ville styrke elevernes udvikling på mange nivauer og i mange retninger. Lærernes mål er brede, og lærerne arbejder med udeskole fordi det for dem er i overensstemmelse med deres værdier at eleverne er i udeskole.

Det andet tema, at balancere autonomi og arbejdsbyrde, hænger sammen med at lærerne udtrykker at udeskole er et stort arbejde. Det er et stort arbejde, der giver dem stor frihed, idet de selv skal (op)finde undervisningens opgaver. Det er spændende, udfordrende og lærernes faglighed kommer i spil, men det er også hårdt fordi der ikke er nogen genveje.

Det tredie tema, at være professionelt isoleret med personlig forbundet, er knyttet til at lærerne kan føle sig isolerede eller ensomme på deres arbejdsplads, hvis de er de eneste der synes at udeskole er en god ide. samtidigt oplever lærerne, at elever og forældre bakker op om deres store indsats, men at tøjet indimellem bliver tungt når kollegaers bemærkninger reduceres til om 'har I lavet bål idag*.

Med en analyse af disse (få) læreres oplevelser af at være lærere, kan vi arbejde henimod at forbedre udeskolelærernes vilkår. Det kan være gennem at arbejde med både lokale og nationale netværk (som UdeskoleNet), så lærerne får en 'vi'følelse og oplever et fagligt fællesskab. Det kan være igennem at vi allesammen understøtter skoven-i-skolen med forløb og beskrivelser, der kan virke inspirerende for andre, så arbejdsbyrden ikke bliver så stor.

for hvis udeskole er med til at lærere og pædagoger udfører arbejde der gør brug af deres kompetancer, understøtter deres autonomi på arbjedspladsen og får dem til at føle sig forbundet, så kan det ifølge selvbestemmelsesteorien medføre fortsat motivation for arbejdet. Og det ser jo i sidste ende ud til at kunne gavne eleverne ....

Kilder:
Barfod, K. (2017). Maintaining Mastery but feeleing professionally isolated: experienced teachers' perceptions of teaching outside the classroom. Journal of Adventure Education and Outdoor learning, 2017.

Ryan, R.M. og Deci, E.L. (2000). Instrinsic and Extrinsic Motivations: Classic definitions and new directions. Contemporary Educational Psycology 25(1), p. 54-67.