Lærerens engagement og professionalitet

I går var jeg til konference på Nationalmuseet, hvor Danske Underviseres Samråd (DUS) og Undervisningsministeriet præsenterede tolv pejlemærker for god undervisning. Hele dagen var fra Merethe Riisagers åbningstale og til det sidste slutkomma gennemsyret af, hvor vigtig læreren er for undervisningen. Det har vi vidst længe, men her blev det eftertrykkeligt og på Rambøllsk slået fast, at lærerens tro på at kunne gøre en forskel (self-efficacy), lærerens professionelle dømmekraft og ansvar skulle tilbage, fordi det er det, der giver lærere engagement og motivation - der er forudsætningerne for god undervisning.

Når jeg besøger lærere, der arbejder i udeskole med børn, ser jeg lærere, der arbejder med stor interesse, engagement og motivation. Tit kan det synes op ad bakke, men mange lærere formår at overbevise skoleledelsen om at der skal sammenhængende timer til, en ekstra hånd eller hjælp til, fordi udeskole er så vigtigt for børnene. Uden sikker tro på egen dømmekraft (self-efficacy, igen) ville det ikke kunne lade sig gøre.
På samme måde ser jeg lærere, der får vist tillid fra ledelsen til at kunne lave udeskole. Vi har i Danmark ikke tradition for at bremse lærerinitiativer, men det ser for mig ud som om udeskolelærerne alligevel skal kæmpe for deres praksis.

Nu ser det ud til at der kommer større fokus på, at lærere udvikler motivation og engagement når de mødes med tillid til deres professionelle dømmekraft. 

Den udfordring udeskole er, hvor læreren står ude uden bøger, vægge eller kopimaskiner til at strukturere, hjælpe eller disciplinere undervisningens form og indhold kræver særligt lærerens professionelle dømmekraft. Hvor er det fedt at den bliver værdsat igen.