Udeskole-autoetnografi

Forfatteren blogger om sine oplevelser med at gå fra skrivebordet til selv at blive udeskolelærer

Udeskole kan undersøges fra mange perspektiver - hvad siger eleverne f.eks. om udeskole (det har blandt andet Lærke Mygind set på), hvad lærer eleverne fagligt, hvordan og hvormeget motiveres de, - men man kan også måle udbredelse, forekomst, hyppighed, eller se på indhold og undervisningsformer. Jo da, der er mange forskningsmuligheder. Auto-etnografi er en forskningsmetode, hvor man undersøger sig selv som objekt, og mit forskningsfelt er jo udeskolelæreren.

Siden vinterferien har jeg været så heldig, at undervise i natur/teknologi med udeskole tirsdag på den lokale skole i 1., 2., 3. og 4. klasse. Og hold da op jeg er blevet klogere på praksisfeltet, udfordringerne, glæden og udmattelsen. Det er med ydmyghed, jeg har møvet mig ind på lærernes arbejdsplads, for jeg valgte jo i sin tid ikke at læse til lærer, men på universitetet. Og har derfor mega-respekt for alle de dygtige lærere, jeg møder til hverdag i netværk, på skolebesøg og i udviklingsarbejder, men jeg har kun i mindre grad haft ansvaret selv for at undervise i grundskolen. Så jeg tænkte, det er på tide at jeg selv får erfaringer, og får lov at prøve kræfter med undervisningen ude af børn, i stedet for alene at beskæfige mig med det teoretisk.

Så nu er det mig der vandrer afsted med glade, sure, rolige og urolige elever mod Kurts dam, så vi kan lære om padder og evolution ved at følge haletudsernes forunderlige udvikling. Det er mig der står og ryster ingenting ud af de udtørrede kartoffelfælder, og oplever hvor lang tid det kan tage at tegne et korrekt og flot insekt med seks ben og to par vinger. Og UH hvor har jeg godt af det - jeg håber sgisme, at eleverne også får noget ud af det. Jeg slæber min kraniesamling med op på skolen, og tæller tænder med eleverne. Vi måler temperaturer i foråret, går på hugormejagt i 2 graders varme og koger suppe med vilde ramsløg i.

Tirsdag er for tiden en af de dage, hvor jeg kaster mig på sofaen til et eftermiddagshvil, og overhovedet ikke tænker på at komme afsted til træning. Og jeg er slet ikke begyndt at tænke på, hvordan et autoetnografisk studie kan designes .. for nu skal jeg lige forberede mig på, hvordan vi alle sammen bedst kommer til at så radiser i skolehaven så alle er aktive, oplever de småbitte runde frø og forstår det der med at planter formerer sig forskelligt.

Alle skribenter

Andre blogindlæg af Karen Barfod

Viser  ud af