Hængekøjetid

Om hvordan det er de mest dovne perioder, der kan være de mest effektive.

Jeg har stjålet titlen fra en ven, der fortalte mig, at alle mennesker skulle have et par måneder om året med tid til at ligge i hængekøjen. Hos os hænger køjen mellem to elastiske lærketræer, klods op af bålstedet (godt mod myg) og ved siden af det lille vandhul (godt til myg). Her kan man så ligge og lade tankerne rulle. Om naboen snart er færdig med at slå græs, og om bierne drikker i regnvejr. Det plasker lidt fra mit solcelledrevne springvand, og jeg tænker på hvor vigtigt skolen er, og hvor utrolig mangefacetteret, og hvor svært, men nødvendigt, det er at måle på praksis, metoder, resultater og undervisning. Jeg kan skutte mig lidt i halvskyggen, mens Grundtvig og dannelsen af det hele menneske rumsterer blandt lærketræerne.

I efteruddannelsen af lærere arbejder vi med hvad Christensen og Christiansen (2010) kalder for "lærere på efteruddannelse" - og ikke med studerende. Efteruddannelsen, også i udeskole, skal afspejle den store pædagogiske praksisviden, lærerne har, og være med til at udvikle den pædagogiske professionsviden. "Pædagogisk professionviden ... er viden om hvad der virker i praksis, dvs. praksisrefleksion. Nogle betegner professionsviden som udviklingsviden..." (ibid pp 52). Tit ved jeg slet ikke hvad jeg skal gribe i og gøre, når lærere beder om efteruddannelse i udeskole. Jeg tror, at viden om hvad der virker, og hvorfor det er vigtigt bor i skolen, lærerne, dannelsessynet. Jeg tror også, at efteruddannelsen både skal præsentere den nyeste viden om uddannelse for lærerne, men også diskutere denne videns tilblivelse og forudsætninger. Og så skal denne viden i spil hos erfarne og uerfarne reflekterede praktikere.

I de næste par år vil jeg beskæftige mig grundigt med lærernes egne tanker om udeskole, og med dem grundlaget for at jeg kan arbejde bedre med udeskolegrunduddannelsen og -efteruddannelsen. Et PhD studie over mange år. Jeg glæder mig, og tænker mere på så mange forskellige lærere og børn der er i Danmark. Heldigvis. Hængekøjen duver. Grundtvigs skæg blafrer lidt i brisen. Springvandet plasker igen, solen må være kommet frem.

Litteratur:

  • Christensen, Ole og Christiansen, René : "Lærerne og de nye vilkår", Forlaget Unge Pædagoger, 2010

Alle skribenter

Andre blogindlæg af Karen Barfod

Viser  ud af