Tilliden er tydelig

Jeg var på et skolebesøg i Ulbjerg, en lille by nord for Skive. På en blæsende majdag arbejder eleverne inde og ude med forståelsen for hvordan skibe kan flyde, hvad rumfang og massefylde er, og de eksperimenterer, bygger, diskuterer og arbejder sig frem til gode erkendelser. Og så kommer der besøg på skolen. Fra Kina, Australien og Bermuda kommer der lærere, der gerne vil se hvordan børn arbejder ude i skolehverdagen.

Det kan være spændende at høre, hvad andre lægger mærke til ved vores skolekultur, idet nogle af de "blinde vinkler" og implicitte forforståelser vi bærer i kulturen kan blive tydelige. Så derfor lyttede jeg en ekstra gang til de ting, de besøgende sagde.

For det første, så undres de over, at børnene ikke bærer uniformer. Og at de starter så sent i skolen. Og så er der en ægte undren, og misundelse, over den store tillid der vises i skolen. De danske lærere, der har tillid til at børnene arbejder målrettet og fagligt - og forældrenes tillid til at lærerne gør et godt stykke arbejde. Tilliden til, at børnene lærer noget, der er vigtigt, ved at prøve at bygge en båd der kan bære en petanque kugle, og tilliden til, at små skader ikke er livsfarlige.

Så det var det ene fokuspunkt, der blev lagt mærke til. Tilliden.

Det andet var, som de besøgende udtrykte det, at børnene lærer for livet. I de lande, der blev præsenteret, sagde lærerne at det var så tydeligt, at børnene lærte det de skulle til testen. At testen var målet, og at mange af de ting børnene lærte, og terpede, i skolen alene var til for at give bedre testresultater. Hvor børnene i de danske skoler tilsyneladende i højere grad blev forberedte på et langt liv uden for skolen.

Det var høflige gæster, så de kritiserede ikke praksis. Det kunne de sikkert godt have gjort, men det var nu alligevel dejligt at tage hjem og vide, at øjne udefra så denne udeskolepraksis som båret af tillid, og som kvalificerende børnene til livet.