Nu skal du høre! Læs folkeeventyr på en kro

Litteraturforløb om folkeeventyr, middelalder og mundtlighed.

Formål

  • Forståelse for folkevisen som en mundtlig og dynamisk genre. Forståelse for genrens/folkefortællingens sammenhænge med tid og sted. 
  • Kendskab til lokalhistorie.

Forberedelse

  • Tag kontakt med kroen, og bed om lov til at komme ind i krostuen og arbejde med eleverne.
  • Sæt dig ind i kroens historie – hvor gammel er den, hvem har ejet den, hvorfor ligger den her, etc. 
  • Øv dig i at læse folkeeventyret op på en selvvalgt dialekt.

Sådan gør du

Forløbet er inspireret af den litteraturpædagogiske metode stedbaseret læsnings fire faser (fx Eggersen, D. (in prep. 2023). Place-based reading. Literary didactics beyond the school walls. L1-Educational Studies in Language and Literature).

  1. Tag hen til den lokale kro. Hvad er her? Hvad er det her mon for et sted? Hvad har her mon været før? Hvor gammel tror I, kroen er? Hvorfor ligger den mon lige her? Etc. 
  2. ”Forestil jer, at der kommer en fynsk kræmmer forbi og indkvarterer sig på kroen (i 1200-tallet). Hesten er sat i stalden for at hvile. Kræmmeren skal videre til marked i en anden by næste dag. Om aftenen får han sig et glas mjød, og så fortæller han denne historie for de andre gæster…” (Læreren læser folkeeventyret op på fynsk eller den dialekt han/hun evt. behersker bedst). 
  3. Hvad har sted og tekst med hinanden at gøre?
  4. Med udgangspunkt i elevernes svar og i teksten fortæller læreren det, han ved om kroen, om dansk krohistorie og om folkeeventyr.
  5. Tilbage i klassen: læs og skriv andre folkeeventyr.

Baggrund

Landevejskroerne har siden middelalderen været en vigtig del af Danmarks og sikkert også Europas infrastruktur. Man kan forestille sig, at mange af folkeeventyrene er blevet fortalt af værter og gæster om aftenerne rundt omkring i kroernes slyngelstuer, og at gæsterne har bragt dem med videre, når de rejste videre næste dag. Folkeeventyret er en dynamisk mundtlig genre. Hver gang et eventyr/en røverhistorie er blevet fortalt, har den båret præg af stedet, af publikum og af den aktuelle fortællers tone, stemme og dialekt. Dette gøres eleverne opmærksomme på, når de tager hen på den lokale kro for at læse/høre et folkeeventyr. Gennem et læreroplæg om landevejskroernes historie, skal eleverne blive opmærksomme på folkefortællingernes lokalpræg og på deres mundtlighed og foranderlighed, når de fortælles videre af en ny fortæller det næste sted.

Læs også

Viser  ud af