Vil du ikke høre - må du føle

Udeskole, åben skole eller skolen i virkeligheden er begreber der flyver rundt. Men har alle ikke samme mål?

Er det endt som ordkløveri, hvor der politisk, kommunalt spinnes på disse begreber, og den reelle skueværdi er vigtigere end selve undervisningen for det enkelte barn?

Er det blevet passende at sige ja tak til denne overskrift, og sætte fokus på barnets udbytte af undervisningen i kobling med ude og inde-arbejde, hvor eleverne kan føle og mærke den virkelighed der omgiver dem, og som skolen nu arbejder i og under.

Det grundlæggende for mig når jeg arbejder med udeskole er, at børnene får viden og indsigt i deres nære omverden. Det at opleve og opdage, at der er elementer i nærmiljøet, de ikke har stiftet bekendskab med før.

Kan det være vanskeligt? Ja.

Hvis man ikke tilrettelægger undervisningen til den hverdag folkeskolen befinder sig i, og samtidig ikke kan se det nære og umiddelbare, som vi lærere tager som selvfølgeligheder, men børnene aldrig har forholdt sig til.

Udeskole skal holdes enkel, og ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i et linkhelvede, hvor den reelle undervisning ligger langt fra skolevirkeligheden, hvor selv den mest overskudsagtige lærer må strække gevær, og det hele ender som en udflugt.

Er det muligt? Ja.

Hvad er relevant for din undervisning, og på hvilken måde kan den tilrettelægges praktisk og didaktisk?
Undervisningen skal måske bære præg af, at eleverne lærer deres lokale område at kende og derefter perspektivere nationalt og globalt, så eleverne har haft fingrene i bolledejen på hjemmebanen, inden vi forventer de kan perspektivere videre.

Hvordan man vil tilrettelægge udeskole er den enkeltes valg. Men skal udeskolen være langtidsholdbar, tager det tid, og skal ikke være afhængigt af specielle tilførte midler udefra, da de har det med at løbe tør.

Lad udeskolen blomstre!

Ulrik E. Hansen

Alle skribenter

Andre blogindlæg af Charlotte Åsell Pedersen og Ulrik Engkær Hansen

Viser  ud af